Politik

Fanøs nye borgmester: »Jeg kan godt forstå, hun er mega skuffet. Det ville jeg også være«

Intet er sikkert, før underskriften er sat på det konstituerende møde fredag, lyder det fra Sofie Valbjørn (AL).

Fanøs borgmesterpost går alligevel ikke til Fanø Lokalliste, men derimod til Alternativets Sofie Valbjørn. Hun står her sammen med Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk. Foto: ritzau/Alternativet/handout.

Kommunalpolitik på Fanø tog lidt af en drejning lørdag formiddag.

Alternativet har fået borgmesterposten på øen, selvom partiet ellers selv var med til at støtte Kristine Kaas Krog fra Fanø Lokalliste som borgmester efter valgnatten.

Men nu er det i stedet Sofie Valbjørn (AL), der med opbakning fra Venstre, Socialdemokratiet, Miljølisten.

Ballade førte til ny konstituering: Alternativet snuppede Fanøs borgmesterpost

»Jeg kan godt forstå, at hun (Kristine Kaas Krog, red.) er mega skuffet. Det ville jeg også være,« siger Sofie Valbjørn om sagen til Jyllands-Posten.

Alternativet har sammen med Fanø Lokalliste, De Konservative og SF de sidste to uger forhandlet om en bredere borgmesterkonstitution. 

Efter valgnatten den 21. november var det også de partier, der sammen var blevet enige om at støtte Kristine Kaas Krog som borgmester. Men den aftale faldt sammen, og det er altså ikke sidenhen lykkedes partierne at blive enige.

Fanøs mandatfordeling

Socialdemokratiet: 1 mandat

Konservative: 2 mandater

Vadehavslisten: 0 mandater

SF: 1 mandat

Sammenhold: 0 mandater

Fanø Lokalliste: 2 mandater

Miljølisten: 1 mandat

DF: 0 mandater

Venstre: 3 mandater

Alternativet: 1 mandat

»Derfor er jeg blevet spurgt at Venstre, Socialdemokratiet og Miljølisten, om jeg vil stille mig i spidsen for dem og tage ansvar for at lave en bredere konstituering med mig som borgmester. Det har jeg sagt ja til, og det ser ud til, at det kommer til at lykkes,« lyder det fra Sofie Valbjørn.

At det kun »ser ud til at lykkes«, skyldes, at den endelige borgmesterkonstituering skal ske på fredag.

Spidskandidaten for Alternativet på Fanø har gjort sig »grundige overvejelser« i forhold til, om hun skulle sige ja til aftalen og dermed vende ryggen til de partier, hun hele tiden har været i gruppe med.

»Men jeg er kommet frem til, at jeg er nødt til at gøre det bedste for Fanø. Og det ved jeg, at Kristine er enig med mig i,« lyder det.

Kristine Kaas Krog har mistet sin borgmesterpost til Alternativet: »Jeg fik beskeden i morges«

Kristine Kaas Krog fra Fanø Lokalliste har fortalt til Jyllands-Posten, at hun stadigvæk »overvejer,« om listen skal være med i den nye konstituering.

Fanø Lokalliste har 2 ud af 11 mandater, mens Alternativet, Socialdemokratiet, Miljølisten og Venstre til sammen har 6 ud af 11 mandater. Sofie Valbjørn har altså kun lige præcis nok mandater til at sikre sig borgmesterposten.

Men med Fanø Lokallistes to mandater ville hun stå stærkere.

»Det er klart, at vi selvfølgelig skal forhandle videre med Fanø Lokalliste. Der er ikke noget, der er sikkert, før underskriften er sat på fredag,« siger Sofie Valbjørn.

Alligevel har hun »forholdvis god ro i maven« over få at Fanø Lokallistes støtte.

»Jeg ved, at Kristne er enig med mig i, at vi skulle have en bred konstituering, og hun har sammen med mig kæmpet for, at det skulle lykkes. Men det kunne ikke lykkes med den gruppe, der var. Derfor er vi nødt til at gå en anden vej,« siger hun.

Sofie Valbjørn har lørdag inviteret SF, De Konservative og Fanø Lokalliste med i det nye samarbejde mellem Alternativet, Venstre, Socialdemokratiet og Miljølisten. Og hun håber, at de vil være med i den nye aftale.

»Når de personlige skuffelser har lagt sig, og vi kan begynde at have fokus på politik igen, så er jeg sikker på, at Kristine også vil være professionel. Hun har hele vejen igennem denne her proces haft fokus på, hvad der er det rigtige for Fanø. Jeg er sikker på, at hun og Fanø Lokalliste forsat vil have det fokus,« lyder det fra Fanøs nye borgmester, Sofie Valbjørn.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her