Politik

Portræt af Fanøs nye borgmester: »Jeg vil skabe en ny politisk kultur«

Sofie Valbjørn er opvokset på Fanø og har læst på både Roskilde Universitet og Københavns Universitet.

Det kom som lidt af en overraskelse, at da Alternativet i en pressemeddelelse lørdag oplyste, at partiet får sin første borgmesterpost uden for København - nemlig på Fanø.

Det er Sofie Valbjørn (AL), der står til at blive borgmester på øen. Og det er ikke særlig lang tid siden, hun begyndte at arbejde med lokalpolitik på Fanø.

Sofie Valbjørn bliver formentligt borgmester på Fanø: Foto: Alternativet

Sofie Valbjørn var det nye ansigt i byrådet, da hun efter valget den 21. november, blev valgt ind som spidskandidat for Alternativet. Før det var hun var med til at stifte lokalforeningen Alternativet i Esbjerg og Fanø.

Ballade førte til ny konstituering: Alternativet snuppede Fanøs borgmesterpost

Sofie Valbjørn er opvokset på Fanø, men har boet en årrække i København og Helsingør. I 2013 bosatte hun sig igen på Fanø, og hun er gift og har tre børn, står der på Alternativets hjemmeside.

Hun har har læst antropologi og socialvidenskab på både Roskilde Universitet og Københavns Universitet, og til dagligt arbejder hun som konsulent i Borger & Arbejdsmarkedsforvaltningen i Esbjerg Kommune.

Her beskæftiger hun sig med medborgerskab, frivillighed og udsatte unges vej mod uddannelse.

Hun har ikke tidligere været partipolitisk aktiv, men hun har altid været »engageret i samfundet«, som der står på Alternativets hjemmeside. I Alternativet har hun fundet sin »platform.«

Fanøs nye borgmester: »Jeg kan godt forstå, hun er mega skuffet. Det ville jeg også være«

Af mærkesager kæmper hun for grøn omstilling, medborgerskab og naturen, og som ny borgmester vil hun arbejde for at skabe en »ny politisk kultur,« siger hun til Jyllands-Posten.

»Der skal være en mere åben og inddragende politisk kultur. Og så kæmper jeg for, at grøn omstilling og bæredygtighed kommer helt i front,« siger Sofie Valbjørn.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her