Annonce
Politik

LA-top vil have samlet aftale om skat, finanslov og udlændinge

For Simon Emil Ammitzbøll-Bille er det "afgørende", at aftaler om skat, finanslov og udlændinge lander sammen.

Det er afgørende med samtidighed, hvis der skal være politisk indhold i skatteaftalen, siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille. Foto: Casper Holmenlund Christensen

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lægger op til, at der fredag skal komme en konklusion på, om regeringen og Dansk Folkeparti kan lande aftaler om skat, finanslov og udlændingestramninger.

Lars Løkke Rasmussen har gjort det klart, at det kan være, at der kun lander én aftale i første omgang, hvis man ikke kan nå i mål med alle tre.

Nu fastslår Liberal Alliances topforhandler, økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille, imidlertid, at Liberal Alliance vil lande alle tre aftaler på samme tid.

Dermed øger Liberal Alliance spændingerne både internt i regeringen og i forhold til støttepartiet, Dansk Folkeparti:

- Jeg tror, enhver kan se, at forhandlingerne er gået i hårdknude, men knuden er ikke større, end den kan løses, hvis Dansk Folkeparti har politisk vilje til det.

Pia Kjærsgaard: Finanslov skal stemmes igennem i juleferien

- Hvis Dansk Folkeparti vil, kan vi i løbet af kort tid lande en aftale om både finanslov, skat og udlændinge.

- Det er afgørende med samtidighed, hvis der skal være politisk indhold i skatteaftalen. Og vi lytter selvfølgelig til Dansk Folkepartis ønsker på udlændingeområdet, siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille i et skriftligt citat.

Dermed har Liberal Alliance og Dansk Folkeparti endnu engang sat direkte kurs mod kollision. Dansk Folkeparti vil nemlig have finansloven på plads først.

Faktisk er den forhandlet færdig og kan præsenteres på få timer fastslår gruppeformand Peter Skaarup (DF) på vej ind til forhandlinger om finansloven og skat hos finansminister Kristian Jensen (V).

Fakta: Finansloven er statens budget for næste år

Samme melding kom fra DF-formand Kristian Thulesen Dahl, da han onsdag aften mødte op for at forhandle med Løkke.

- Det er vores vurdering, at vi kan indgå en aftale i løbet af få timer i aften, sagde Thulesen Dahl onsdag aften og tilbød samtidig regeringen at forhandle videre bagefter om skat og udlændingestramninger.

Forhandlingsklimaet mellem Liberal Alliance og Dansk Folkeparti bliver af flere kilder tæt på forhandlingerne betegnet som elendigt.

LA har ganske enkelt ikke tiltro til, at regeringens støtteparti vil være med til en fuld skatteaftale, hvis man først har fået velfærdspenge i finansloven.

Det synspunkt står LA dog alene med i regeringen. De Konservative er lige som Lars Løkke Rasmussen åbne for at dele aftalerne op.

Støjberg åben for at sende afviste asylansøgere til øde øer

Ifølge de interne regler i regeringen har Liberal Alliance dog vetoret i forhold til den beslutning.

Derfor kan det blive svært for Lars Løkke Rasmussen at konkludere fredag - medmindre han kan få landet en aftale om udlændingestramninger på plads med DF torsdag. Eller kan overbevise Liberal Alliance om at bøje af.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Gruppeformand: »Finansloven kvæles i fastfood«
Når vælgerne skal indfanges i et meget lige og velfungerende land som Danmark, må partierne skrue op for retorikken og samles om at være yderligtgående for at markedsføre sig. Men er det godt for vores samfund, når finansloven kvæles i fastfood?
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Om Fox-kritikken af Danmark: Når sandheden skal frem

Gennem generationer har danskerne valgt at opbygge samfundet anderledes end USA, hvilket aldrig har afholdt også danske politikere fra at kritisere amerikanerne for den måde, hvorpå de har valgt at indrette sig.
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Det er ikke et mål, at flere skal i folkeskolen

Jens-Kristian Lütken
Det er noget helt særligt dansk, at det brede flertal af befolkningen har råd til at vælge frit mellem folkeskolen eller et privat tilbud.

Blog: 10 sandheder om folkeskolen

Lars Boje Mathiesen
Så ramte et nyt skoleår. Her er 10 ting, som mange partier ikke vil indrømme.
Annonce
Bolig
Danmarks svar på San Francisco: På toppen af alting bor borgparret fra Vejle
Ægtepar har adopteret middelalderstilen, siden de for halvandet år siden flyttede ind i Vejles nok mest specielle "borghus" med ”katakomber”, buer og hvælvinger. 
Se flere
Polaroid Originals OneStep 2: Det klassiske Polaroid er tilbage
Fascinationen ved gammel teknologi vil ingen ende tage – hvor irrationel den nu engang kan være. De overmættede og udtværede Instagram-filtre på mobilen er ikke længere nok. Der er kommet stor efterspørgsel på den ægte vare. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her