Minister affejer kritik af regnestykke bag landbrugspakke

Esben Lunde Larsen ser intet behov for at gøre mere for vandmiljøet end aftalt, siger han på hastesamråd.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) affejer på et samråd onsdag eftermiddag den kritik, der er rejst af beregningsmodellen bag landbrugspakken fra 2015.

Kritikken er fremført af forskeren Bjørn Molt Petersen, der har fået økonomisk støtte til sin forskning fra Danmarks Naturfredningsforening.

Den går på, at der er stor usikkerhed ved beregningerne af, hvor meget kvælstof der vil blive udvasket, når landmændene får lov at bruge mere gødning.

Og ifølge den radikale miljøordfører, Ida Auken, er der tale om en meget alvorlig sag.

- Det er regeringens ansvar, at man har taget den model i brug, uden at den var klar til det, siger hun.

- Vi skal vide, hvor stor usikkerheden er, og om de modeller, vi læner os op ad, holder i virkelighedens verden.

Men ministeren skyder i stedet tilbage på kritikerne.

- Der er ikke grund til at tro, at udledningen som følge af fødevare- og landbrugspakken bliver større end antaget, siger Esben Lunde Larsen.

- Striden her står mellem en forsker betalt af Danmarks Naturfredningsforening og det forskerhold fra Aarhus Universitet, der står bag beregningerne i landbrugspakken, siger ministeren.

- Rapporten har ikke været underlagt peer review (gennemsyn fra andre forskere, red.), som ellers er praksis for videnskabelige projekter, siger Lunde Larsen.

- Jeg finder ikke grund til at vurdere behovet for nye indsatser på vandmiljøområdet, end de der allerede er aftalt, siger Esben Lunde Larsen.

Ministeren henholder sig til, at Aarhus Universitet, der står bag de oprindelige tal i landbrugspakken, vurderer, at regnemodellen er mere sikker end tidligere modeller.

Han medgiver, at der ikke er foretaget beregninger af, hvor usikker modellen er, sådan som Molt Petersen har påpeget. Men det har der heller ikke været af tidligere udgaver af de regnemodeller, der bruges til at forudsige effekter for vandmiljøet.

Men det har der heller ikke været af tidligere udgaver af de regnemodeller, der bruges til at forudsige effekter for vandmiljøet, anfører han.

Og næste år tages næste generation af regnemodeller for vandmiljøet i brug. Den vil indeholde en beregning af usikkerhederne, forsikrer ministeren.

Samrådet om regnemodellerne var på forhånd programsat til at strække sig over flere timer. Eller til "i aften eller i nat", som Maria Reumert Gjerding på et tidspunkt formulerede det.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.