Landbrug: Usikkerheder i Landbrugspakken er en kendt præmis

Når der indføres nye krav i landbruget, er det langt fra altid baseret på beregninger af, hvor usikre regnemodeller er.

Det fortæller Troels Toft, der er sektordirektør i SEGES, et videnscenter med tilknytning til landbrugets organisation Landbrug & Fødevarer.

Derfor kommer det heller ikke bag på ham, at Berlingske skriver, at der mangler en usikkerhedsberegning i den politisk omstridte Landbrugspakke.

- Det er klart, at hvis der slet ikke er lavet usikkerhedsberegninger på det, så er det ikke godt.

- Men det har vi oplevet andre steder i den regulering, som landbruget er udsat for. Hvor der bare er sat krav ind, uden at der er lavet usikkerhedsberegninger. Det er vi vant til i landbruget, siger Troels Toft.

Søndag bringer Berlingske et længere interview med Bjørn Molt Petersen, der er uddannet cand.scient. i biologi, er ph.d. fra Aarhus Universitet og har næsten 30 års erfaring i at lave beregningsmodeller.

Det sidste halve år, har han gennemprøvet beregningerne bag Landbrugspakken for Danmarks Naturfredningsforening.

Her finder han, at man ikke kender usikkerheden ved den regnemodel, der er brugt i Landbrugspakken. Og at regnemodellen bag landbrugspakken ifølge ham regner forkert.

Fejl der ifølge Bjørn Molt Petersen kan betyde, at man har undervurderet, hvor meget kvælstof, der vil udledes med Landbrugspakken. Derfor bør den ikke godkendes i sin nuværende form.

Men Troels Toft er langt fra enig i, at konklusionerne bør have konsekvenser for Landbrugspakken.

- Med Landbrugspakken har landmændene fået lov til at gøde op til planternes behov. Det er et væsentligt løft og en væsentlig ekstra indtægtskilde. Vel og mærke uden, at det i vores optik betyder nogen ændring på miljøtilstanden, siger han.

Han kritiserer blandt andet Bjørn Molt Petersen for at have brugt tallet for den maksimale udledning af kvælstof, som Landbrugspakken tillader.

For lige nu bruger landbruget slet ikke så meget, som de må.

- Man har ikke brugt mere end godt og vel halvdelen af det, man har fået tildelt. Hvis han regner med et fuldt forbrug, så bliver hans forudsætninger også forkerte, siger han.

Han mener, at landbruget vil kunne holde sig på det nuværende niveau, hvorfor der ikke er grund til frygte en øget kvælstofudledning.

- Os der arbejder med landbrug i det daglige, vi ved hvor stor en ændring, der er sket i forbruget af kvælstof. Alt peger på, at det har den rigtige retning.

/ritzau/