Forsker sår tvivl om talgrundlag i landbrugspakke

Professor har med støtte fra naturforening brugt halvt år på at regne tal bag landbrugspakken igennem.

Artiklens øverste billede
Landbrugspakkens i alt 30 initiativer skulle gøre livet lettere for de danske landmænd, som fik lov at fylde mere gødning på deres marker. Foto: Jens Dresling

Der er ingen garanti for, at den grundlæggende regnemodel, der er brugt til at beregne udledningen af kvælstof i den såkaldte landbrugspakke, er til at stole på.

Sådan lyder det fra forsker og tidligere professor Bjørn Molt Petersen. Han har med støtte fra Danmarks Naturfredningsforening brugt et halvt år på at gå modellen og beregningerne efter. Det skriver Berlingske.

- Man har vedtaget en af de største lovpakker for landbruget på grundlæggende forkerte præmisser, siger Bjørn Molt Petersen til Berlingske.

- Hver af de fejlpræmisser bag Landbrugspakken, som jeg har identificeret, får lovpakken til at fremstå mere miljøvenlig, end den i virkeligheden er.

- Det vil sige, at vi må forvente betydeligt mere kvælstof i miljøet, end de præmisser pakken blev vedtaget på, siger han.

Berlingske har fremlagt Bjørn Molt Petersens analyse og konklusioner for seks professorer inden for feltet. De anerkender alle forskerens konklusioner.

Det gælder også forskere fra Aarhus Universitet, som i sin tid stod bag de beregninger, som blev brugt til at udforme Landbrugspakken.

Forskerne er dog ikke enige om, hvad konsekvenserne er. Nogle vurderer, at det betyder mange tusinde ton ekstra udledning af kvælstof. Andre mener ikke, at konsekvenserne er så store.

Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative indgik i december 2015 en aftale om den såkaldte landbrugspakke.

Pakkens i alt 30 initiativer skulle gøre livet lettere for de danske landmænd, som fik lov at fylde mere gødning på deres marker.

Desuden skulle landbruget reguleres mindre, ligesom de såkaldte randzoner blev afskaffet.

Samlet førte pakken til massiv kritik fra oppositionen og miljøorganisationer, der frygtede for konsekvenserne for vandmiljøet.

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) argumenterede dog for, at Landbrugspakken var en gevinst for miljøet. Det fik flere forskere til at beskylde hende for at fordreje sandheden.

Landbrugspakken førte også til splittelse i blå blok. De Konservative mistede sammen med rød blok tilliden til Eva Kjer Hansen. Hun måtte efterfølgende trække sig som følge af sagen.

Bjørn Molt Petersen er uddannet cand.scient. i biologi og ph.d. fra Aarhus Universitet. Han har snart 30 års erfaring i at lave beregningsmodeller.

Han blev i august 2016 genansat på det center på Aarhus Universitet, som stod for beregninger til Landbrugspakken. Han forklarer til Berlingske, at han opdagede fejl ved materialet. Han sagde op fra 1. marts 2017.

- Det afgørende for min beslutning var det faglige arbejde bag Landbrugspakken. Det var uforsvarligt, siger han.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.