Politik

Løkke lavede sjov med kommunale møgsager og Schlüter

Samtalebogen "Statsministrene" er klar til at ramme bogreolerne. Torsdag var der reception i Statsministeriet.

Henvisningen var ikke til at tage fejl af. Og det må formodes, at Løkke har fulgt godt med i kommunalvalgkampen i hovedstaden. Foto: Linda Johansen

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lavede torsdag sjov med et par møgsager fra den igangværende valgkamp til kommunalvalget og tidligere statsminister Poul Schlüter.

Det gjorde Løkke i forbindelse med en reception i Statsministeriet for samtalebogen "Statsministrene", som kommer i forlængelse af en tv-serie af samme navn.

Det er Politikens Forlag, som havde lejet sig ind i Statsministeriet. Og med et smil på læben konstaterede Løkke det som det første, da han holdt tale.

- Det er ikke os, der betaler for det her. Det er vigtigt at fortælle, når man lægger lokaler til arrangementer, sagde Løkke, mens de fremmødte slog ud i latter.

Henvisningen var ikke til at tage fejl af. Og det må formodes, at Løkke har fulgt godt med i kommunalvalgkampen i hovedstaden.

Her har gratis leje af lokaler i rådhuset i forbindelse med en bryllupsreception blandt andet været medvirkende til, at Anna Mee Allerslev i sidste måned forlod politik.

Hun var ellers beskæftigelses- og integrationsborgmester samt spidskandidat for De Radikale.

Onsdag kunne Venstres spidskandidat i København, Cecilia Lonning-Skovgaard, så fortælle, at hun også ville betale for lokaler i rådhuset. Dem havde hun lånt gratis i forbindelse med sin bryllupsreception i 2012.

Meldingen fra Lonning-Skovgaard kom, efter at en Voxmeter-måling for Ritzau havde vist, at Venstre står til en halvering i København.

Foruden Løkke er det de fire eksstatsministre Poul Schlüter, Poul Nyrup Rasmussen, Anders Fogh Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt, som medvirker i tv-serien og bogen.

Schlüter var også mødt op til bogreceptionen. Og han måtte også finde sig i vittigheder fra Løkke.

- Schlüter var den, der kom bedst ud af det, sagde Løkke med henvisning til tv-programmerne, som blev vist på DR1 tidligere i år.

- Du var den, der fik mest ud af det. I hvert fald, når det kom til konfekt og chokolade. Men desværre er der ikke fraklip fra udsendelserne. De er i hvert fald ikke sendt endnu.

- For så kunne vi have set, at Schlüter fik mest ud af det, sagde Løkke - igen til stor morskab for de fremmødte.

Det er Anne Sofie Kragh og Michael Dyrby, som står bag tv-serien og bogen.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: Europol-aftale holder stadig

Anders Vistisen
EU-tilhængere forsøger at miskreditere Europol-aftale og råber endnu engang ”Ulven kommer”

Blog: Grænser virker, når man håndhæver dem

Morten Uhrskov Jensen
Men globalisterne har en interesse i at påstå det modsatte.
Annonce
Biler
Tænk dig godt om, før du køber en brugt dieselbil
Udbuddet af nyere brugte dieselbiler er pænt. Du skal helst gå efter en model med de nye Euro 6-motorer og dagligt køre motoren driftsvarm, for at det er en god idé, siger eksperter. 
Se flere
Bolig
Energioptimer hytten og tjen mere ved et salg
Ved at springe fra et energimærke op til det næste på listen, kan du lægge i omegnen af 50.000 kroner til boligens værdi, lyder det fra Teknologisk Institut. 
Se flere
Gør din computer hurtigere med en simpel oprydning
Er din computer blevet langsommere med tiden, findes der nemme løsninger, som kan komme problemet til livs. Læs computereksperternes råd her. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her