Politikere vil stoppe, at elever spilder tiden i lektiecafeer

Flere partier bag folkeskolereformen ønsker skolernes lektiecafeer strammet op.

Skolerne skal ikke længere kunne samle store grupper af elever sidst på dagen og lade dem være under opsyn af måske blot én lærer, der ikke nødvendigvis har den nødvendige faglige indsigt.

»Det har aldrig været meningen,« lyder det fra Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og SF.

Lektiecafeerne skal i stedet spredes ud og lægges sammen med en faglige undervisning og afholdes i umiddelbar tilknytning til f.eks. dansk eller matematik, så alle elever – både stærke og svage - kan blive fagligt udfordret og få kvalificeret hjælp til at løse deres opgaver. I dag er det sådan, at skolerne selv kan planlægge lektiecafeerne, men Socialdemokratiet er parat til at ændre loven.

»For mig må det gerne være en paragrafændring, så alle skoler skal gøre det. Vi tror på, at det er den eneste måde, at man kan få den faglige fordybelse og lektiecafeer til at fungere ordentligt,« siger undervisningsordfører Annette Lind (S).

Venstres undervisningsordfører Anni Matthiesen er parat til i forligskredsen at diskutere om en lovændring er nødvendig, men vil først have klarlagt, om skolerne af sig selv er i færd med at optimere lektiecafeerne.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) er skeptisk.

»Der er allerede mange skoler, der vælger at vejlede børnene i løbet af dagen. Det er der meget fornuft i, og det kan man allerede indenfor loven. Der er ikke nogen grund til at detailstyre eller regulere, hvis det ikke er nødvendigt,« siger hun.

Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, mener, at det ikke er nødvendigt med en lovændring:

»Loven er så bred, at vi kan tilrettelægge lektiecafeerne, som vi gerne vil. Halvdelen af landets skoler planlægger det på den ene måde. Den anden halvdel på en anden. Jeg går ud fra, at skolerne gør det, så de har effekt.«