Fortsæt til indhold
29 min

12. april 2026

Trumps spioner i Grønland 3:5 – De Oppresso Liber

Maya Tekeli har allerede talt med én amerikaner, der mener, at historien om amerikanske påvirkningsagenter i Grønland handler om ham. Nu dukker endnu en op.

Drew Horn. Tidligere elitesoldat og rådgiver i Trump-administrationen og i dag forretningsmand med blikket rettet mod Grønlands værdifulde mineraler. En mand med forbindelser helt ind i magtens centrum, og som har rejst mellem Grønland og USA.

Ligesom Tom Dans er han ikke i tvivl: Det er ham, historien peger på.

Alligevel insisterer Horn på, at der ikke er noget skjult ved hans arbejde. Han har været åben om sine intentioner, sin fortid og sin vision for Grønlands fremtid. Så hvorfor opfattes det som påvirkning?

Maya forsøger at forstå, hvad der driver ham. Hvad vil han i Grønland? Hvor går grænsen mellem forretning, politik og indflydelse?

Horn fortæller om sin tid i administrationen og sin fascination af Grønland – et land, han siger, han har forelsket sig i.

Men midt i samtalen opstår en sprække. Drew Horns afvigende svar på tilfældig research om hans involvering i et kupforsøg i Venezuela fanger Mayas opmærksomhed.

Historien: Maya Tekeli

Klip: Kasper Risgaard

Komponist og lyddesigner: Asbjørn Kjærgaard-Pedersen

Grafik: Pernille Fangel Mikkelsen

Redaktør: Jacob Grosen

Der er lånt klip fra VOA, One India, CSPAN, KNR, CNBC, ETM, USA Today og Vice