Sms-sagen forfra. Er den slut nu?
Sagen om Mette Frederiksens slettede sms'er har udviklet sig til en efterhånden meget lang saga, der aldrig får ende. Men hvordan begyndte den, og er den snart slut?
Vi skal helt tilbage til 2020 for at finde første kapitel i sms-sagen, der har udviklet sig til en politisk dramaserie i efterhånden mange afsnit. I ugens version af JP’s politiske podcast ”Under gulvtæppet” tager vi dig med tilbage til første episode af sagen og spoler tiden frem til i dag. Der tegner sig et tydeligt mønster og flere ubesvarede end besvarede spørgsmål. Og debatten er ikke slut endnu. Men betyder den noget for vælgerne, eller er det bare oppositionens desperate forsøg på at holde liv i minksagen?
Lyt til Jyllands-Postens politiske analytiker Niels Th. Dahl og chefredaktør Marchen Neel Gjertsen, når de sammen gennemgår ugen i dansk politik og giver dig perspektiv på alle de løsrevne nyheder.
Vi stiller også skarpt på Nato-debatten om Mette Frederiksen i lyset af, at flere kilder nu rygter beslutningen udsat en rum tid. Og så uddeler vi ugens tæppe til en politiker, som kom tilbage, selvom mange havde dømt ham ude.
Du finder podcasten hver torsdag morgen her på jp.dk eller via din iphone eller ipad, hvor den er frit tilgængelig hos Apple og Spotify.
Her finder du en guide til at komme i gang med podcast.