Hvem er Venstres plan B, hvis det værste sker?
Alle håber på det bedste, men alligevel kan Venstre-folk ikke undlade at stille sig selv spørgsmålet: Hvad nu hvis ikke Ellemann bliver rask foreløbigt?
Alle ønsker sig bare Venstre-formanden rask og tilbage i førersædet. Men alligevel kan de i partiet ikke undlade at stille sig selv spørgsmålet: Hvad nu, hvis Ellemann ikke bliver rask foreløbigt? Hvem er egentlig plan B?
I ugens afsnit af den politiske podcast ”Under gulvtæppet” ser vi nærmere på Venstres svære situation. Fire V-profiler er værd at holde øje med i opgøret om fremtiden.
Og så dykker vi ned i det svære spørgsmål om stressede politikere: Kan tempoet tages ud af politik? Og hvis det ikke kan, risikerer vi så, at flere politikere enten går ned eller bliver skøre af den popularitetskonkurrence, som politik er?
Jyllands-Postens chefredaktør Marchen Neel Gjertsen har i denne uge besøg af gæsteanalytiker Pernille Skipper, tidligere politisk ordfører i Enhedslisten.
Du finder podcasten hver torsdag morgen - gratis under ”Podcast” på din Iphone eller hos Spotify og andre steder, hvor du lytter til podcasts.