Første gang han røg hash, var han 11. Året efter tog han sit første lsd-trip. Et trip, han tog over 1.000 gange, inden han blev 20.
Hvad gør en storebror, der vil beskytte sine små søstre fra to forældre, der råber og skriger ad hinanden? Han tager dem væk fra skænderiet, sætter sig ned mellem dem på kældertrappen, så han kan holde dem begge for ørerne med sine hænder.
»Derfor er det mig, der blev narkoman, fordi det var mig, der hørte alle de ubehageligheder, min far råbte efter vores mor, mens mine søstre klarede den og fik gode uddannelser.«
Banjo husker også lyset i sin barndom på den københavnske vestegn, men ligesom hos Ester i Tove Ditlevsens uopslidelige klassiker fra 1943 har mørket sin pris.
Første gang han røg hash, var han 11. Året efter tog han sit første lsd-trip. Et trip, han tog over 1.000 gange, inden han blev 20.
Nu er han folkepensionist, men drengen i ham har ikke forladt kroppen.
Banjo siger selv, at han holder sig godt. Måske fordi han har løbet så meget i sit liv. Enten efter bussen. Eller væk fra politiet.
Medvirkende: Betty, Allan, Fie, Banjo og Jane
Vært: Marcus Aggersbjerg
Oplæser: Sofie Lassen-Kahlke
Redaktør: Jacob Grosen
Foto: Casper Dalhoff
Produceret i samarbejde med Beam Audio Agency
Læs artikler og portrætter relateret til serien på jp.dk/sydhavnen
Sydhavnens Læseklub har siden optagelserne til denne podcast mistet et af sine medlemmer. Jane Nielsen døde kort inden premieren på læseklubben, men hendes børn har ønsket, at podcasten fortsætter i sin oprindelige version med deres mor omkring bordet.