Ny podcastserie: Her er råd nummer 1 – mænd er langt bedre til det end kvinder
Ræk ud til kvinder omkring dig.
Der er masser af snak om alt det, kvinder skal, og alt det, kvinder er blevet gjort til ofre for. Men hvor går man hen, hvis man selv vil tage magten og skabe mere overskud i sit liv – både på arbejdspladsen og i privatlivet?
Det ser Jyllands-Posten nærmere på i en ny podcast-serie.
Alle gravide fortjener en halv time med Nina Smith.
Det mantra har sat sig i Jyllands-Postens chefredaktør Marchen Neel Gjertsen, efter hun mødte økonomiprofessor Nina Smith første gang, da Marchen var gravid med sit første barn. Nina Smith kan ikke helt huske det, men som universitetets selverklærede grædekone er hun vant til at dele ud af sine erfaringer.
Der er bare ikke så mange kvinder, der spørger om gode råd. Mænd er langt bedre til at bruge deres netværk, det ved Nina fra sin egen forskning. Men hvordan spørger man om hjælp?
Værter: Jyllands-Postens chefredaktør, Marchen Neel Gjertsen, og professor i nationaløkonomi Nina Smith
Tilrettelæggelse og produktion: Pernille Skytte
Musik: Asbjørn Kjærgaard-Pedersen
Redaktør: Jacob Grosen
Foto: Kasper Løftgaard
Læs mere på jp.dk/overskudskvinder.
Kom med til liveoptagelse af Overskudskvinder d. 25. november.
Find Nina Smith og Anne-Mette Barfods bog ”Overskudskvinder – økonomernes vej til det frie og lige liv” her.