Fortsæt til indhold
Nyt, sundt og sandt

Får kaffe blodtryk og kolesteroltal til at stige?

"Nyt, sundt - og sandt?" er Jyllands-Postens nye podcast om mad og sundhed. Med videnskaben i ryggen går værterne Karen Lyager og Jerk W. Langer myterne i sømmene.

Mange kan ikke komme igennem dagen uden mindst et par kopper kaffe. Men hvordan er det lige kaffen påvirker vores helbred?

I Jyllands-Postens nye podcast ”Nyt, sundt - og sandt?” går sundhedsredaktør på JP/Politikens Forlag Karen Lyager sundhedsmyterne efter i sømmene sammen med Jerk W. Langer, der er læge, videnskabsjournalist og forfatter.

I første afsnit bliver værtsparret flankeret af Kjeld Hermansen, der er læge og lektor ved institut for Klinisk Medicin - Diabetes og Hormonsygdomme ved Aarhus Universitet.

Sammen forsøger de at finde hoved og hale i tre myter om kaffe:

  1. Kaffe får blodtryk og kolesteroltal til at stige.
  2. Man tænker bedre efter en kop kaffe.
  3. Kaffe efter klokken 14:00 ødelægger nattesøvnen.

Lyt med og find svar på, om du kan tage en ekstra kop kaffe med ro i sindet.

Afsnittet kan også findes hos Apple og Spotify.

Artiklens emner
Kaffe
Sundhed