Fortsæt til indhold
Hvis du vil vide mere

Podcast: Konservativ politiker fortryder intet i debat om assistent til iværksætter med adhd

Det har sat gang i heftig debat, at iværksætter Cathrine Wichmand har fået tildelt en personlig assistent fra Frederiksberg Kommune til bl.a. at strukturere hverdagen i sin virksomhed. En ordning, hun kan søge, fordi hun har en funktionsnedsættelse på grund af sin adhd.

Men det er skævt, at en succesfuld iværksætter søger og får den hjælp fra kommunen. Det mener lokalpolitiker i kommunen Anders Storgaard, som fløj til tasterne og skrev, at det krænkede hans retfærdighedssans.

Skal iværksættere med adhd afskæres fra ordningen? Og var det nødvendigt for ham at kritisere med navn og billede for at rejse debatten?

Gæst: Anders Storgaard, konservativ kommunalpolitiker og folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti

Vært: Tine Toft

Tilrettelæggelse og klip: Mathias Bonde

Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson / Ritzau Scanpix

Der er lånt klip fra DR