Interview: »I nogle dage var mit kontor et stort militærkøretøj«

På hvilken tid af døgnet skriver du bedst?

»Absolut om aftenen og om natten. Telefonen ringer ikke, og der er ingen, der forstyrrer.«

Hvor er det mest bemærkelsesværdige sted, du har skrevet?

»Det må være ved fronten i Mosul. I nogle dage var mit kontor et stort militærkøretøj, hvorfra jeg kunne se ud på de soldater, der kommunikerede med koalitionen og kaldte luftangreb ind.«

Hvilken del af processen – fra første tanke til udgivelse – er sværest?

»Det er at komme i gang med skriveprocessen. Når jeg første gang skal forsøge at forme mine tanker, research og noter til noget, der giver sammenhængende mening. Det er at skabe overblik over stoffet.«

Hvad har du været mest betænkelig ved at skrive om?

»I den region, som jeg skriver fra, og særligt fra en krigszone, skal man have en veludviklet bullshitdetektor. Derfor er jeg generelt betænkelig i forhold til historier og øjenvidneberetninger. I en krig er der en myriade af dagsordener.«

Hvad har været særligt vigtigt for dig at beskrive?

»At fortælle, at hverdagen og rutinerne også sniger sig ind i en krig. Og at beskrive menneskets kraft, og hvor lidt der skal til for at give os mennesker håb selv i de mest håbløse situationer.«

Hvilken bog anbefaler du oftest til andre?

»”Krigen har ikke et kvindeligt ansigt” af Svetlana Aleksijevitj.«

Hvilken bog har spillet en særlig rolle i dit liv – og hvorfor?

»Da jeg var ung, læste jeg meget om ”Liv og Alexander” af Tine Bryld. De var med til at gøre det nemmere at forholde sig til det turbulente teenagerliv.«

Hvor mange sider læser du, før du dropper en bog, der ikke umiddelbart fanger dig?

»Nogle gange bare fire-fem sider, andre gange forsøger jeg gennem et par kapitler.«

Det underligste sted, hvor du har læst en bog?

»I en stue ved fronten i Mosul. Nogle gange havde jeg brug for at slappe af.«

Hvilken bog har du grinet højest af undervejs?

»Jeg var vild med ”Gips” af Mathilde Walter Clark.«

Og grædt mest over?

»Jeg græd vist en del, da jeg læste ”Under en strålende sol”, fordi jeg bare ved, at det, som Khaled Hosseini beskriver, foregår i virkeligheden.«

Hvilken bog har du løjet om, at du har læst? Og hvorfor?

»Jeg kan kun huske at have løjet om at have læst nogle af de bøger, vi blev påduttet at læse i skolen.«

Hvad er den bedste sætning, du har læst?

»Jeg kan ikke lige huske den konkrete sætning, men jeg elsker et sted, hvor Svetlana beskriver, at hun bygger en katedral af menneskets fortællinger.«

Hvordan har du det med happy ends?

»Jeg elsker dem. Og ville gerne være i stand til selv at skrive en.«