Fortsæt til indhold
Frøkjær

Anders Klarlund har skrevet meget personlig bog om sit kærlighedsliv: »Jeg fortryder det, og jeg gør det aldrig igen«

Den succesfulde forfatter og filminstruktør snakker med Cecilie Frøkjær om sin nye bog ”Samtaler jeg har haft med min kone”, som han ville ønske, han ikke havde skrevet.

Carl Juul Nielsen

Han optræder normalt under krimi-pseudonymerne A.J. Kazinski og Anna Ekberg sammen med forfatterkollegaen Jacob Weinreich, men nu er Anders Klarlund aktuel med den meget personlige og autofiktive roman ”Samtaler jeg har haft med min kone”. En bog om hans stormende forelskelse i og dybt frustrerende forhold til sin nye kone.

I et nyt afsnit af Frøkjær & forfatterne fortæller han blandt andet om det kaotiske kærlighedsforhold, om faren der aldrig forfulgte sin drøm og hvordan det er at udgive en bog, som du fortryder at have skrevet.