Fortsæt til indhold
Bilradio

Lexus klar til dansk comeback med fed plug-in hybrid og elendig elbil

Lyt til historien om Lexus, der vil kæmpe med de store tyske prestigemærker. Midlet er bla. en ny plug-in hybrid, der kan blive et hit, mens en helt ny elbil allerede virker forældet. Hør også de seneste bilnyheder fra bla. Mazda og Mercedes-Benz.

Bilens grundlæggende kvalitet er i den absolutte topklasse. Og det har den været siden Lexus blev lanceret i 1989. De seneste otte år har Toyotas luksusmærke dog været fraværende herhjemme, men nu forsøger man igen på det danske marked.

Her vil Lexus hente kunder fra især Mercedes-Benz, BMW og Audi, men også Volvo og bla. franske DS. Der er således store forventninger til en ny plug-in hybrid til en attraktiv pris, til gengæld skuffer det første møde med mærkets elbil.

Bilradios vært, Christian Schacht og markedsanalytiker Jan Lang fra Bilbasen har været bag rattet af de nye modeller. Få alle priserne, de hurtige konklusioner og anekdoter om Lexus.

Hør også om nye modeller fra Smart, Mazda og Maybach, og selvfølgelig er der tid til lytterspørgsmål.

Tidskoder:

04:40: Der er nyt fra Smart - og det dufter af SUV elbil.

07:56: Salget af Mazda og et vigtigt facelift.

12:26: Lytterspørgsmål

23:29: Tema: Lexus er klar til dansk comeback

Du kan finde ugens afsnit i bla. iTunes eller Spotify. Du kan også lytte til tidligere afsnit herunder.

Følg Bilradio bagom på instagram: bilradiopodcast

Artiklens emner
Podcast
Mazda