Mercedes leverer den ultimative elbil, og teknikken kommer også i billigere modeller
Bilradio har været bag rattet af den nye Mercedes-Benz EQS med en rækkevidde på voldsomme 780 km. Og så diskuterer eksperterne også en helt ny familiebil fra Volkswagen.
Den kan køre op til 780 km på en opladning, lader 300 km på 15 minutters lynladning og så har den en gigantisk sammenhængende kurvet glasskærm som instrumentbord. Velkommen til fremtiden. Velkommen til den ultimative luksus el-bil lige nu.
Bilradios vært, Christian Schacht, har biljournalisten, Henrik Dreboldt, i studiet, der som en af kun to danskere har testet den nye Mercedes-Benz. Det har han gjort for Jyllands-Posten. Og han er imponeret. Mildt sagt. Den gode nyhed er, at den avancerede elbil også kommer til at levere teknik til flere billigere Mercedes-modeller.
Lyt også til historien om Volkswagen, der tilføjer en ny, kompakt crossover på det europæiske marked og i Danmark. Bilen, der er døbt Taigo, skal ses som et supplement til de kendte T-Cross og T-Roc.
Tidskoder:
00:40: Nyheder med markedsanalytiker Jan Lang
12:41: Henrik Dreboldt besøger Jyllands-Postens studie og fortæller om en markant elbil
32:50: Lytterspørgsmål
Du kan finde ugens afsnit i bla. iTunes eller Spotify. Du kan også lytte til tidligere afsnit herunder.
Følg Bilradio bagom på instagram: bilradiopodcast