Fortsæt til indhold
Bilradio

Brintbiler var udråbt som den nye Messias, men så kom elbilerne

Elbilerne stormer frem, og det efterlader næmest ingen plads til brintbilerne. Eller hvad? Få svaret i denne uges podcast.

Hvad sker der egentlig for brintbilerne?

For 15 år siden mente mange, at brintbilen var uomgængelig, og de fleste store bilkoncerner investerede milliarder i udviklingen af brint-teknologi. De seneste år er det alligevel for det meste gået i stå, i takt med at udviklingskronerne i stigende grad går til elbiler.

Især de asiatiske producenter holder dog stadigvæk fast, og Toyota er blandt de fabrikker i verden, der har hældt flest penge i forskning i brintbiler, så måske kan brintbilerne alligevel ende med at få sit gennembrud.

I denne uges Bilradio kører Bilradio den nye brintbil fra Toyota, og værten, Christian Schacht, diskuterer fænomenet med eksperten, Søren W. Rasmussen, som er bilteknisk redaktør på FDM Motor.

Bilradio har også Jan Lang i studiet, og markedsanalytikeren fra Bilbasen vurderer chancerne for den nye, store franske luksusbil, DS9 og den kommende elbil, MG Marvel.

Tidskoder:

00:50: Nyheder med markedsanalytiker Jan Lang

10:00: Tema om brintbiler med Søren W. Rasmussen

Du kan finde ugens afsnit i bla. iTunes eller Spotify. Du kan også lytte til tidligere afsnit herunder.

Følg Bilradio bagom på instagram: bilradiopodcast