Han var en af de rigeste musikere – nu står han overfor anklager om voldtægt, sexhandel og vold
Hvad er op og ned i anklagerne mod en af musikindustriens mest magtfulde personer?
Lyt nedenfor eller via Apple eller Spotify.
Rapperen Sean Combs med kunstnernavnet Diddy har i årtier været et af de største navne i hiphopbranchen, men nu er han centrum for en lang række civile retssager og alvorlige anklager.
I sin storhedstid kan han sammenlignes med en af de mest berygtede skikkelser fra filmbranchen, som de fleste kender til, lyder vurderingen fra musikredaktør på kulturmediet Soundvenue Kristian Karl.
Nu har FBI ransaget hans to huse i Los Angeles og Miami, og de sociale medier koger over med konspirationer og gamle videooptagelser af Diddy med unge stjerner. Diddy selv nægter sig skyldig i alle anklager.
Så hvad er op og ned i anklagerne mod Diddy? Og hvad kan sagerne komme til at betyde for kulturen i musikindustrien?
Gæst: Kristian Karl, musikredaktør på kulturmediet Soundvenue
Vært: Jacob Grosen
Tilrettelægger: Mathias Bonde
Klip og produktion: Nicolai Dupont