<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Forsikringsdækning reduceret til en fjerdedel, men koster det samme

Gæt hvilket forsikringsselskab?

Nej, det er ikke et af de mere tvivlsomme forsikringsselskaber, der har fundet en fidus. Det den statsautoriserede arbejdsløshedsforsikring. A-kassekontingentet er det samme, men dækningen er under en fjerdedel.

For år tilbage, under Lars Løkke Rasmussens ledelse og sekunderet af de radikale, blev arbejdsløshedsforsikringen væsentlig forringet. Forsikringsperioden blev halveret fra 4 år til 2 år (hvor fire gange så mange faldt ud end Finansministeriets beregninger viste) og samtidig blev kravet til optjening forlænget fra et halvt år til et helt år – uden at den enkelte lønmodtagers betaling til a-kassen blev reduceret tilsvarende.

Værdien blev altså med ét slag reduceret med 75%.

I årene siden er lønningerne krøbet op ad, og endda lidt mere end inflationen. Men dagpengene har stået bum stille.

Forsikringsdækningen for tab af indkomst ved ledighed er nu urimelig ringe, så ringe at det ser ud til at det solidariske dagpengesystem – et af de afgørende ben for at opretholde det fleksible arbejdsmarked - er under et voldsomt pres.

I dag betaler de forsikrede reelt alle udgifterne til dagpengesystemet, mens statens bidrag er reduceret til ingenting eller et overskud, og der skal en væsentlig højere ledighed til, før staten igen kommer til at bidrage.

Det danske arbejdsmarkedssystem har hidtil fungeret godt og effektivt til stor glæde for både arbejdsgivere, lønmodtagere og samfundets som helhed, fordi vi ikke rammes af strejker i tide og utide. Det var for at bidrage til at fastholde dette, at man i sin tid besluttede at statsliggøre arbejdsløshedsunderstøttelsen.

Det kan ikke forventes at det fortsætter lydefrit, såfremt der ikke er et a-kassesystem, der dels optager alle i arbejde efter en kortere periode – og ikke først efter et år – dels udbetaler en dækning af tabt indkomst ved ledighed, så det står mål med a-kassekontingentet størrelse.

Jeg var barn i 60’erne. Min far arbejdede udendørs som brøndborer. Han blev altid fyret om vinteren fordi de ikke kunne lave vandboringer i frostvejr. Understøttelsen var minimal i de måneder. Det var Specialarbejderne i Danmarks a-kasse, der på solidarisk vis finansierede og udbetalte arbejdsløshedsunderstøttelsen, som var på et niveau, der ikke nærmede sig den almindelige timeløn for arbejdsmænd. Staten var ikke indblandet. Jeg husker godt hvor få penge, der var at gøre med i vintermånederne.

Vi nærmer os den situation, nu blot med den forskel, at der er knyttet et omfattende statsligt bureaukrati til at drive a-kasser – uden reelt at staten bidrager. Det hænger ganske enkelt ikke sammen, og derfor ser vi nu tendenser til at et alternativt, privat system udvikler sig for de faggrupper, der stort set ikke har ledighed. Usolidarisk og ødelæggende for det danske arbejdsmarked. Men ikke mindst: hårdt for de familier, der får mere end halveret indkomsten i ledighedsperioder, selv om de har forsikret sig i a-kassen.

Kære regering. Pas på vores fleksible arbejdsmarked. I bliver nødt til at tage ubalancen i a-kassesystemet alvorligt og sætte dagpengebeløbet op, så vi nærmer os de 85%, der var det oprindelige udgangspunkt for almindelige lønindkomster.



Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Sonja Mikkelsen (f. 1955). Sad som hhv. trafik- og sundhedsminister under Poul Nyrup og var i 14 år medlem af Folketinget for Socialdemokratiet. I dag bestyrelsesformand for Egmont Højskolen og formand for Skanderborg-Odder Center for Uddannelse, der rummer en erhvervsskole og et VUC. Deltager i ”Det gode gamle Folketing” på Radio24syv. Thybo bosiddende i Aarhus siden 1975.
Seneste blogs
Af Josephine Fock
22.09.20, 17:36
Det er et fælles ansvar at bekæmpe coronaen. Jeg giver her mine 10 bud på en Coronafri fremtid. Læs mere
Af Mikael Jalving
22.09.20, 12:04
Den svenske stat tøver aldrig med at udsætte sin befolkning for eksperimenter, uanset om det er corona eller masseindvandring i troen på at kunne skabe det ideale samfund. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
22.09.20, 11:18
Skandaløst, at Cypern forhindrer sanktioner mod Hviderusland. Men Danmark kan gøre meget, hvis udenrigsminister Jeppe Kofod gider. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.09.20, 17:19
I løbet af få årnår USA en tilstand, hvor flertallet blandt hvide kan pakke sammen. Og jeg er sikker på, at temmelig mange af de hvide amerikanere vil blive ret sure, når det går op for dem, at spillet er tabt. Læs mere
Af Harun Demirtas
21.09.20, 12:41
Det har været en lang vej til mit danske statsborgerskab. Men nu er jeg dansk - også på papiret. Selv om Nye Borgerliges Mette Thiesen forsøgte at miskreditere mig undervejs. Læs mere
Af Nauja Lynge
20.09.20, 19:52
Latter og glæden ved at være sammen med andre er en vigtig ingrediens i livsglæde.   Læs mere
Af Jan E. Jørgensen
20.09.20, 18:01
App redder liv - og den kan ikke misbruges til overvågning. Men hvorfor gør regeringen ikke mere for at få os til at bruge den? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.09.20, 08:35
Demokraterne vil vente med at finde en afløser til Ruth Bader Ginsburg i den amerikanske højesteret. Alle kneb gælder under ”den kolde borgerkrig” i USA. Læs mere
Af Mikael Jalving
19.09.20, 19:00
Det ville være en fordel for alle parter, hvis flere moderne kvinder forstod at stikke en syngende lussing. Læs mere
Af Utku H. Güzel
19.09.20, 14:40
Hvis man ikke allerede vidste det, så er det da i hvert fald blevet klart og tydeligt, at omkring 8000 jøder betyder langt mere, end flere hundredetusinde muslimer tilsammen gør. Læs mere