<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Mit idiotiske forslag om grønnere biler er desværre nødvendigt

De borgerlige partier er røget helt op i loftet over forslaget om at fjerne benzin- og dieselbiler fra vejene på sigt. Men hvad har de selv at byde ind med?

Hvis man vil have de borgerlige op af stolen, skal man bare true med at tage deres kæmpestore miljøbelastende biler af markedet.

Det må jeg konstatere efter at have fået den ene sure reaktion efter den anden på mit forslag til, hvordan vi får flere grønne biler og færre, der belaster vores klima og miljø. Mette Thiesen fra Nye Borgerlige indtager en flot førsteplads over harmfulde reaktioner. Hun kalder forslaget idiotisk og mener, at jeg lever i en socialistisk fantasiverden. Berlingske nøjes med at kalde det symbolpolitik og et dybt uacceptabelt indgreb i den personlige frihed. Bare for at nævne et par stykker.

Debatten den seneste uges tid har tydeligt vist, at det er vigtigt lige at rydde de mest almindelige misforståelser af bordet: Vi kommer ikke og tager din nuværende bil fra dig. Og du kan stadig købe en god brugt bil.

Til gengæld har jeg til gode at se bare skyggen af et bud på, hvordan vi så skal nå i mål med vores målsætning om 70 procent reduktion af CO2-udslippet i 2030, hvis vi bare skal ose videre i store biler, som om intet var hændt. Det nærmeste, de kommer, er at krydse fingre for, at den teknologiske udvikling på magisk vis redder os alle sammen, uden at vi på nogen måde skal ændre vaner eller presse på for udviklingen.

Mit forslag er da også vidtgående. Sådan må det jo være, når vores målsætning er ambitiøs, og situationen er alvorlig. Den nyeste oversigt over de danske drivhusgasudledninger viser, at transportsektoren i Danmark står til at øge CO2-udledningerne, hvis vi ikke gør noget. I 2030 forventes den at udlede 15 procent mere end i 1990. Det gården helt forkerte vej og har gjort det i flere år. Vi skal have flere til at vælge elbiler, og jeg synes, det helt indlysende giver mest mening at begynde med at udskifte de nye biler, der sviner mest. De store biler, der ikke kører ret langt på literen.

SF vil stoppe salg af visse biler fra 2022 - disse populære biler skal ikke udfases

Til gengæld skal det også være muligt for almindelige mennesker at købe en ny bil, der kan fragte dem fra A til B, indtil elbilerne får bedre greb om markedet, og vi får flere ladestandere i hele Danmark. Derfor vil vi fra 2022 have de nye benzin og dieselbiler, som ikke køre mindst 20 kilometer på en liter, af markedet. Det efterlader plads til, at man de første år stadig kan købe en ny og brændstoføkonomisk bil, hvis man har brug for det. Hvis man vil have en splinterny bil, må man altså vælge en elbil eller en meget brændstoføkonomisk bil. Det synes jeg er sund fornuft.

Men debatten den seneste uges tid har tydeligt vist, at det er vigtigt lige at rydde de mest almindelige misforståelser af bordet: Vi kommer ikke og tager din nuværende bil fra dig. Og du kan stadig købe en god brugt bil. Vi ved, at de fleste nye biler kører på vejene omkring 15 år. Derfor skal vi altså tage fat nu, hvis vi skal nå noget, der batter.

Forslaget kan selvfølgelig ikke stå alene. Det skal ses i sammenhæng med en omlægning af bilafgifterne. Derudover skal vi også have en samlet plan for at få flere ladestandere i hele Danmark. Jeg ser frem til de forhandlinger, der kommer meget snart om, hvordan vi kan gøre hele vores transportsektor grønnere. Og så ser jeg frem til, at flere partier – også de borgerlige - byder ind med konkrete forslag til, hvordan vi kommer i mål. For helt ærligt, så er det altså der, det halter lige nu.

Det er nok for meget at drømme om, at Nye Borgerlige selv skulle komme med konkrete forslag, som rykker på klimaområdet. Men måske der er andre i den blå lejr, som vil mere end at være med til at lave de fine målsætninger?

Det er nu, Danmark skal vise, hvordan vi kan gennemføre den grønne omstilling i hele samfundet.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Signe Munk (f.1990) er folketingsmedlem for SF, valgt i Vestjyllands storkreds, og har en fortid som byrådsmedlem i Viborg. Hun er sygeplejerskestuderende (orlov) og kaster sig gerne ind i debatten om det velfærdssamfund, hun selv skal arbejde i, og vi alle skal leve i. Signe Munk kæmper for velfærdsstatens fodsoldater, og hun lægger gerne arm med både kulsorte liberalister og fantasterne på den yderste venstrefløj. Privat bor hun på Fur.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
27.09.20, 10:00
Islam har i mere end 40 år befundet sig i en dyb indre krise, som bunder i, at alting begynder og slutter med Koranen. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
25.09.20, 12:00
Den røde bloks ivrige ligestillingspolitikere har tydeligvis ikke gjort sig dybere tanker om konsekvenserne af det, de kræver. Læs mere
Af Henrik Højlund
24.09.20, 21:29
Lige nu er diskussionen om social kontrol igen på tapetet, med afsæt i RUC-rapporten. Begrebet "social kontrol" misbruges, så alle der ikke indpasser sig efter majoritetens holdninger rammes af begrebet. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
24.09.20, 16:37
Nu hersker kvindemagten på Ekstra Bladet Læs mere
Af Søren Gade
24.09.20, 13:30
EU burde vende sig mod Australien og lade sig blive inspireret af dets model. F.eks. ved at sige, at de, som kommer illegalt til Europa, aldrig kan få permanent ophold i EU. Læs mere
Af Nauja Lynge
24.09.20, 11:53
Sig aldrig til mennesker, som rejser en sårbar debat, at problemet ikke eksisterer. Det er den sikre vej til enten at tysse en debat ned eller kaste så meget benzin på bålet, at debatten løber af sporet. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
24.09.20, 10:23
Hvor mærkeligt det er at afsky sine egne og sleske for de andre. Lige nu hedder den største hader af Europa Ursula von der Leyen. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
24.09.20, 02:03
USAs anerkendte institution miskrediteres bevidst af Trumpadministrationen Læs mere
Af Louis Jacobsen
23.09.20, 16:06
Når Dansk industri går i kødet på lokalaftalerne i Københavns Lufthavn, er coronaen bare en undskyldning. De gjorde det samme med DSB for et par år tilbage. Læs mere
Af Rune Lund
23.09.20, 11:50
Vores ældre fortjener en værdig alderdom. Derfor skal ældreplejen skal have et løft i den kommende finanslov. Læs mere