<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Martin Lidegaard ønsker at bevare og udvikle rigsfællesskabet

Behovet for rigsfællesskabet er større end nogensinde, fordi verden vokser, og vi bliver allesammen mindre, efterhånden som stormagterne vokser sig endnu større.

Martin Lidegaard ønsker at bevare og udvikle rigsfællesskabet. Han føler det som en familie, både personligt og politisk. Personligt er han vokset op med grønlændere og grønlandsk kultur omkring sig, og mange af hans nærmeste venner har grønlandsk baggrund. Politisk har han altid haft øje for, hvor stor betydning rigsfællesskabet har for småstaterne Grønland, Færøerne og Danmark.

I hans øjne er der mere behov for rigsfællesskabet end nogensinde, fordi verden vokser, og vi bliver alle sammen endnu mindre, efterhånden som stormagterne vokser sig endnu større.

Vi lever i en brydningstid. Det gælder i Europa, hvor nye populistiske bevægelser forsøger at splitte det gamle kontinent. Det gælder vores transatlantiske relationer, hvor præsident Trump har sat store spørgsmålstegn ved samarbejdet med EU og i NATO. Og det gælder desværre også i rigsfællesskabet, hvor stadig flere røster taler for, at de tre dele af rigsfællesskabet bør gå hver deres vej. Men Martin siger det højt og tydeligt. “Jeg ønsker at bevare og udvikle rigsfællesskabet.”

For sjældent har der ifølge Lidegaard været mere brug for, at vi forstår og bruger hinanden i et jævnbyrdigt, respektfuldt og ligeværdigt samarbejde. Ingen af de udfordringer, som de forskellige dele af rigsfællesskabet står overfor, ville blive mindre, hvis vi stod alene. Tværtimod.

Grønland og Danmark har alt at vinde ved at støtte hinanden i at nå vores respektive mål, uanset om vi taler selvstændighed, miljø, økonomi, forsvar eller sikkerhedspolitik.  Verden vokser i enhver forstand, økonomisk, befolkningsmæssigt, transportmæssigt, og vi bliver alle relativt mindre. Men også med kæmpe potentialer, hvis vi kan finde ud af at stå sammen.

Danmark bliver større i enhver forstand, hvis vi kan holde fast i rigsfællesskabet. Det gælder både kulturelt, geografisk, geopolitisk og måske allervigtigst menneskeligt.

Det samme gælder ifølge Martin Grønland, også selvom han har stor respekt for det grønlandske ønske om mere selvstændighed. Men spørgsmålet er, om Grønland reelt kan opnå større selvstændighed ved på kort sigt at kappe de formelle bånd til Danmark med alle de økonomiske og politiske konsekvenser det vil have.

I stedet peger han på, at vejen til grønlandsk selvstændighed på lang sigt går gennem større samarbejde med Danmark på kort sigt. Grønlandske politikere bør ikke bilde deres befolkning ind, at en kortsigtet løsrivelse vil løse nogen som helst problemer for nogen som helst på Grønland. Danske politikere bør omvendt respektere det grønlandske ønske om større selvstændighed og invitere til udarbejdelse af en ny vision for rigsfællesskabet, der tager det udgangspunkt, men med en realistisk vej dertil, der kan føre til et stærkt og ligeværdigt partnerskab mellem Grønland og Danmark før, under og efter en eventuel formel løsrivelse. For ham er visionen altså ikke fællesskabets opløsning, men en udvikling i gensidig forståelse til et nyt partnerskab.

Tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard stiller op for de Radikale.

 




Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Nauja Lynge (f. 1965) er født i Grønland og bor i Aarhus. Hendes politiske standpunkt skifter alt efter, hvor hun som vælger kan få størst indflydelse. Som tidligere formand for Foreningen Rigsfællesskabet og initiativtager til debat om rigsfællesskabet har hun været med til, at sætte rigsfællesskabet på den politiske dagsorden. Hun er fortaler for et moderniseret rigsfællesskab og kæmper for mindretallenes rettigheder. Nauja Lynge har udgivet flere bøger og er medlem af Institut for Menneskerettigheders Etnicitetsforum samt næstformand i Hans Lynge Fonden. Hun skriver om rigsfællesskabet, Grønland og alt, hvad der optager hende i det danske samfund.
Annonce
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
20.09.20, 19:52
Latter og glæden ved at være sammen med andre er en vigtig ingrediens i livsglæde.   Læs mere
Af Jan E. Jørgensen
20.09.20, 18:01
Den redder liv - og den kan ikke misbruges til overvågning Læs mere
Af Mikael Jalving
19.09.20, 19:00
Det ville være en fordel for alle parter, hvis flere moderne kvinder forstod at stikke en syngende lussing. Læs mere
Af Utku H. Güzel
19.09.20, 14:40
Hvis man ikke allerede vidste det, så er det da i hvert fald blevet klart og tydeligt, at omkring 8000 jøder betyder langt mere, end flere hundredetusinde muslimer tilsammen gør. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
19.09.20, 08:50
RBG opnåede ikonstatus og var inspireret af den ligestilling, hun oplevede i Skandinavien Læs mere
Af Jens Kindberg
18.09.20, 22:56
Hvis man er voksen, skal man have lov til at ryge. Læs mere
Af Marie Høgh
18.09.20, 15:00
Jeg vil godt advare mod alliancen mellem dem, der er krænket på andres vegne, og dem, der bare er sure for en sikkerheds skyld. Læs mere
Af Rune Lund
18.09.20, 12:54
- de taler om ’beskæftigelse’, men mener ’arbejdsudbud’ og asociale reformer Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
17.09.20, 22:24
Er du selv omskåret? Nej, vel. Vidste du, at langt hovedparten af amerikanske mænd er omskåret? At jeg i øvrigt også er det. Og nej, jeg er ikke jøde. Læs mere