<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Radio24syv giver DR baghjul på satire

Det er nærmest en katastrofe for satiredanmark, hvis vi skal sige farvel til ”Den Korte Radioavis”.

Debatten om Radio24syvs lukning har fyldt meget i mediebilledet. Jeg håber personligt, at vi finder en løsning, for min holdning er, at succesen skal fortsætte.

Det har kostet næsten en milliard, men jeg mener, at hver en krone er kommet godt igen til alle danskere. Derfor er regeringen sammen med Dansk Folkeparti i øjeblikket ved at finde en løsning.

Radio24syv har gået foran på flere områder. At prøve nyt kan føre til to ting: fiasko eller succes. Det kræver altså mod, og selvom der har været programmer, som er faldet igennem, så er denne pionerånd også skyld i, at vi i dag eksempelvis har ”Den Korte Radioavis” med hele Danmarks Kirsten Birgit.

”Den Korte Radioavis” er fremragende og professionel satire. Selvom det godt kan gøre ondt, så er det næsten en ære at blive nævnt i disse programmer, ligesom jeg også synes, at det er en ære at blive gjort grin med i cirkusrevyen. Klog satire med et glimt i øjet – uden at være moraliserende.

For det er det, som satire skal være. Bredt appellerende, intelligent og folkelig. Tænk, at det er Radio24syv, som har skabt noget af det mest originale satire, som vi har i mediebilledet i dag.

Radiokanalen, som bliver beskyldt af modstandere for at være for elitær, har faktisk vist sig at være et af de mest folkelige medier, vi har. Æren bør i høj grad tilfalde satiren på Radio24Syv.

Jeg synes, at det er ærgerligt, at DR ikke evner at løfte arven på satireområdet, men jeg er glad for, at andre gør. Vi har brug for satire. Den syrlige stemme uden berøringsangst og uden behov for at moralisere.

Det er mærkeligt, at en mediemastodont som DR, som for øvrigt har endnu flere statskroner i ryggen, ikke også kan være førende på satireområdet, når DR jo gør det så godt på så mange andre områder.

DR har altid haft stor succes med nyheder, drama, aktualitets- og dokumentarprogrammer. De har i årtier været pionerer, hvad angår produktion af børne-tv, og i 1990’erne og starten af 00’erne satte de en stærk og høj barre for satiren i dansk radio og tv. DR var kendt for originaliteten.

Desværre har DR fået det rigtig svært med satiren. Eksempelvis har Huxi Bach ikke kunnet leve op til de satiriske forbilleder på DR, hvad angår originalitet, og er tydeligvis langt fra satirens velmagtsdage, som vi huskede satire på DR, da det var allerbedst.

Hver søndag de seneste måneder er Huxi Bach tonet frem på DR2 med programmet ”Ugen plus det løse”. En lidt kedelig og monoton kopi af det amerikanske program ”The Daily Show”.

DR præsenterer selv programmet med den meget lokkende og lovende tekst: »Hver søndag runder Huxi Bach skarpe, satiriske hjørner i ugen, du netop har kæmpet dig igennem. Han stikker kniven dybt ind et af de steder, hvor det gør rigtigt ondt, og kører en fjer henover der, hvor det kilder allermest.«

Kniven har vi endnu til gode at mærke, det bliver i værste fald til et lille tilfældigt gok med en hvid plastikteske, og fjeren kilder ikke, når den stryges overfladisk hen over hård og hærdet hud. Det er lige før, man kan klandre DR for falsk markedsføring.

Hvor for eksempel en Hausgaard ville tage Gud og hver mand under kærlig behandling, så holder Huxi Bach sig som oftest meget ensidigt til den politiske satire. Tilbøjeligheden til at være moraliserende er for mig at se den største satiriske turn-off.

Ja, jeg har som politiker været igennem satiremøllen Huxi – men det har jeg også været flere gange hos Kisser og co., og hun/han/de lægger som bekendt ikke fingre imellem.

Jeg synes, at det er ærgerligt, at DR ikke evner at løfte arven på satireområdet, men jeg er glad for, at andre gør. Vi har brug for satire. Den syrlige stemme uden berøringsangst og uden behov for at moralisere. Vi har brug for at grine af absurditeter, og her er der de seneste år ingen, der har fået os til at græde af grin sammen, som Kirsten Birgit og Rasmus Bruun har gjort det.

Derfor er det også nærmest en katastrofe for satiredanmark, hvis vi skal sige farvel til ”Den Korte Radioavis”, for jeg kan simpelthen ikke se, hvilket medie der vil være i stand til at løfte arven efter Kirsten Birgit.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Naser Khader (f. 1963). MF for De Konservative. Udenrigs-, integrations-, menneskerettigheds-, rets-, kirke- og kulturordfører. Cand.polit, master i teologi. Forfatter, foredragsholder og adjunct fellow ved Hudson Institute i Washington D.C. Født i Syrien. Skriver om integration, kultur, retspolitik, udenrigspolitik, demokrati, frihed, religion, ekstremisme og værdikampe både herhjemme og globalt.
Annonce
Seneste blogs
Af Josephine Fock
22.09.20, 17:36
Det er et fælles ansvar at bekæmpe coronaen. Jeg giver her mine 10 bud på en Coronafri fremtid. Læs mere
Af Mikael Jalving
22.09.20, 12:04
Den svenske stat tøver aldrig med at udsætte sin befolkning for eksperimenter, uanset om det er corona eller masseindvandring i troen på at kunne skabe det ideale samfund. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
22.09.20, 11:18
Skandaløst, at Cypern forhindrer sanktioner mod Hviderusland. Men Danmark kan gøre meget, hvis udenrigsminister Jeppe Kofod gider. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.09.20, 17:19
I løbet af få årnår USA en tilstand, hvor flertallet blandt hvide kan pakke sammen. Og jeg er sikker på, at temmelig mange af de hvide amerikanere vil blive ret sure, når det går op for dem, at spillet er tabt. Læs mere
Af Harun Demirtas
21.09.20, 12:41
Det har været en lang vej til mit danske statsborgerskab. Men nu er jeg dansk - også på papiret. Selv om Nye Borgerliges Mette Thiesen forsøgte at miskreditere mig undervejs. Læs mere
Af Nauja Lynge
20.09.20, 19:52
Latter og glæden ved at være sammen med andre er en vigtig ingrediens i livsglæde.   Læs mere
Af Jan E. Jørgensen
20.09.20, 18:01
App redder liv - og den kan ikke misbruges til overvågning. Men hvorfor gør regeringen ikke mere for at få os til at bruge den? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.09.20, 08:35
Demokraterne vil vente med at finde en afløser til Ruth Bader Ginsburg i den amerikanske højesteret. Alle kneb gælder under ”den kolde borgerkrig” i USA. Læs mere
Af Mikael Jalving
19.09.20, 19:00
Det ville være en fordel for alle parter, hvis flere moderne kvinder forstod at stikke en syngende lussing. Læs mere
Af Utku H. Güzel
19.09.20, 14:40
Hvis man ikke allerede vidste det, så er det da i hvert fald blevet klart og tydeligt, at omkring 8000 jøder betyder langt mere, end flere hundredetusinde muslimer tilsammen gør. Læs mere