<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

500.000 savner et alternativ til Dansk Folkeparti

Klarere end nogensinde er det nu, at Dansk Samling er partiet, der kan komme i Folketinget. 12,9 procent af vælgerne vil overveje at stemme på et parti med en strammere udlændingepolitik end Dansk Folkepartis.

I en undersøgelse fra analyseinstituttet Wilke, bragt i JP i dag onsdag, ser vi det meget glædelige, at mere end 500.000 danskere ved, at Dansk Folkepartis udlændingepolitik er slap og ikke står mål med tidens krav. Det er nu åbenlyst, at et alternativ til Dansk Folkeparti er nødvendigt, og Dansk Samling udgør netop dette alternativ.

Jeg blev interviewet til JP i samme anledning, og det kan læses her

Undersøgelsens resultater

Først blev et repræsentativt udvalg af danskerne spurgt om følgende: ”Mener du, at Danmark som nation er truet udefra – f.eks. af indvandring eller EU?” Det siger 46 procent ja til, 45 procent svarer nej.

Så kommer de to virkeligt interessante spørgsmål. Først dette:

Savner du et parti, der har en strammere udlændingepolitik, end Dansk Folkeparti?”

12,8 procent svarer ja til dette, fordelt på 15,6 procent mænd og 10,3 procent kvinder. Det efterfølgende spørgsmål og dets resultater ligger helt i tråd med det netop nævnte:

Hvis der fandtes et national-konservativt parti til højre for Dansk Folkeparti med stop for indvandring som hovedemne, ville du så overveje at stemme på det?

12,9 procent ville overveje at stemme på et sådant national-konservativt parti, 15,0 procent af mændene, 10,9 procent af kvinderne. De 12,9 procent svarer til mere end 500.000 af de stemmeberettigede vælgere. Det er mange, virkeligt mange. Ikke alle disse vil formentlig stemme på et alternativ til Dansk Folkeparti ved valget, men mange vil, rigeligt til at få Dansk Samling i Folketinget.

De unge med mere

Den myte har længe floreret, at særligt de unge vil finde det multikulturelle samfund naturligt, fordi de er vokset op med det. Det passer ikke, og det rammer undersøgelsen fra Wilke en tyk pæl igennem. Den suverænt største andel, der kunne tænkes at ville stemme på et national-konservativt alternativ til Dansk Folkeparti, er de yngste vælgere mellem 18 og 29 år. Hele 18,2 procent bliver det til her. De unge har aldrig kendt andet end det multikulturelle samfund, og næsten hver femte dømmer det ude. Godt gået, I der skal overtage Danmark efter os andre.

Meget interessant er det også, at et alternativ til Dansk Folkeparti kun vil hente under halvdelen af sine mulige vælgere fra Dansk Folkeparti, 40,7 procent af disse i forhold til sidste valg. Over halvdelen vil komme fra især andre borgerlige partier, i rækkefølge Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Venstre, henholdsvis 14,2, 11,8 og 8,5 procent. De resterende fordeler sig på rød blok, ikke så mange, men stadig 2,4 fra Socialdemokraterne, 4,2 fra SF og imponerende 4,8 procent fra Enhedslisten. Kun De Radikale er ”rene” med 0,0 procent afgivet. Det viser, at en ordentlig erstatning for Dansk Folkeparti i høj grad vil kunne få stemmer uden for partiet, selvsamme Dansk Folkeparti, der meget snart har forskertset muligheden for at være danskernes talerør, hvad angår udlændingepolitik.

Dansk Samling

Dansk Samling har fået en meget stor tilstrømning af medlemmer inden for det sidste halvandet år, men vi behøver mange flere. Meld dig ind i Dansk Samling nu og fortæl så dine børn og børnebørn, at du gjorde, hvad du kunne, da Danmark var i nød. Det ordentlige alternativ findes nemlig, og det hedder Dansk Samling.

Mere end 500.000 danskere ved, at den er gal, og at der er brug for et parti i Folketinget, der kan tale danskernes og Danmarks sag. Vær med sammen med os andre i Dansk Samling.

P.S.

Følg med på min egen hjemmeside, hvor jeg uddyber, hvordan man hjælper Dansk Samling til at opstille så hurtigt som muligt.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Annonce
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
19.09.20, 19:00
Det ville være en fordel for alle parter, hvis flere moderne kvinder forstod at stikke en syngende lussing. Læs mere
Af Utku H. Güzel
19.09.20, 14:40
Hvis man ikke allerede vidste det, så er det da i hvert fald blevet klart og tydeligt, at omkring 8000 jøder betyder langt mere, end flere hundredetusinde muslimer tilsammen gør. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
19.09.20, 08:50
RBG opnåede ikonstatus og var inspireret af den ligestilling, hun oplevede i Skandinavien Læs mere
Af Jens Kindberg
18.09.20, 22:56
Hvis man er voksen, skal man have lov til at ryge. Læs mere
Af Marie Høgh
18.09.20, 15:00
Jeg vil godt advare mod alliancen mellem dem, der er krænket på andres vegne, og dem, der bare er sure for en sikkerheds skyld. Læs mere
Af Rune Lund
18.09.20, 12:54
- de taler om ’beskæftigelse’, men mener ’arbejdsudbud’ og asociale reformer Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
17.09.20, 22:24
Er du selv omskåret? Nej, vel. Vidste du, at langt hovedparten af amerikanske mænd er omskåret? At jeg i øvrigt også er det. Og nej, jeg er ikke jøde. Læs mere
Af Henrik Højlund
17.09.20, 20:11
TV-vært Sofie Linde har genopvakt MeToo-postyret. Men hun har utilsigtet også rørt ved en dybere problemstilling. Læs mere
Af Christina Egelund
17.09.20, 16:08
Den tidligere forsvarsminister klandrer Trine Bramsen for åbenmundethed i FE-sagen, men det er jo ham, der beretter vidt og bredt om detaljer. Læs mere