<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvorfor give Bolton en platform?

Danske aviser vælger at citere den nok mest krigsglade mand, John Bolton, i Washington D.C. Hvorfor?

Donald Trump har, skal guderne vide, begået så mange fejl, at det er svært at tælle dem. Det ændrer bare ikke ved, at hans sunde fornuft med en mur mod Mexico, hjemtagelse af produktionsjobs fra især Kina og en neddrosling af USA’s dybt skadelige udenrigspolitik var sællerter for den hvide arbejderklasse i USA og for resten også burde være det for de sorte og latinoerne.

Donald Trump er ikke nogen stor statsmand. Det påstår heller ikke jeg, der som den første danske debattør begyndte at støtte hans politik i juli 2015, og som fortsat håber, at han kan gøre det vanskelige at vende dårlige målinger og slå Joe Biden.

Blot én af Donald Trumps dårlige beslutninger var at udnævne John Bolton til national sikkerhedsrådgiver, hvor han sad fra 2018 til 2019. Heldigvis blev han fjernet igen fra posten, og det er der meget gode grunde til.

I et telegram fra Ritzau hedder det bl.a. følgende: ”Bolton: Får Trump en ny periode kan Nato falde fra hinanden…Jeg mener, at de skader, som Trump har forvoldt både i USA og internationalt kan rettes op, hvis præsidenten taber det kommende valg.” 

Selv den værdipolitiske stærkt venstreorienterede britiske avis The Guardian kalder John Bolton en krigshetzer

Det gør The Guardian helt ret i. John Bolton er typen, der elsker militære interventioner i tredjeverdenslande, hvor USA intet fornuftigt kan foretage sig. Det er fint beskrevet i debatbogen fra i år, They're Not Listening.  

Er der nogen, der med hånden på hjertet kan påstå, at USA’s krige i Afghanistan, Irak, Libyen og Syrien har været succesfulde? Jeg kan gå med til, at man måtte slå ned på Islamisk Stat i Syrien og det nordlige Irak, men forudsætningen for, at det overhovedet kom så vidt, var lige præcis USA’s krige i nævnte lande.

Det er blevet bedst formuleret af tidligere skribent ved National Review, Steve Sailor, der i midten af nullerne døbte USA’s politik for ”Invade the World, Invite the World”. Utallige krige, militærbaser med meget mere kombineret med masseindvandring til USA

Ja, jeg går ind for NATO, den først og fremmest vestlige forsvarsalliance. Tyrkiet måtte gerne få løbepas, og så kunne man som en gestus spørge Israel, om de ville være villige til at tage pladsen. Så ville man da få et medlemsland, der ved, hvad national overlevelse drejer sig om.

Det er helt sort, at Ritzau i telegrammet indirekte slår et slag for krigsmageren John Bolton, mens Donald Trumps (og Barrack Obama før ham) helt rimelige ønske om, at NATO-lande skal bruge mindst to pct. af deres BNP på forsvaret, skal gøres til nar og grin.

Weekendavisens Anna LIbak er i øvrigt inde på præcis det samme i dagens avis

Det er som sagt helt væk det her. Kan der for søren ikke dannes fælles fodslag mellem nationalkonservative og venstrefløjen om, at USA ikke skal lege krigsmager i den tredje verden?

Men aviser som Berlingske og Jyllands-Posten, der bringer telegrammet fra Ritzau, synes åbenbart, at det er sjovere at genere Donald Trump end at anerkende, at militær intervention i vildt fremmede lande må være undtagelsen og ikke normen.

Redigeret 7.8. 19.56

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Annonce
Seneste blogs
Af Josephine Fock
22.09.20, 17:36
Det er et fælles ansvar at bekæmpe coronaen. Jeg giver her mine 10 bud på en Coronafri fremtid. Læs mere
Af Mikael Jalving
22.09.20, 12:04
Den svenske stat tøver aldrig med at udsætte sin befolkning for eksperimenter, uanset om det er corona eller masseindvandring i troen på at kunne skabe det ideale samfund. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
22.09.20, 11:18
Skandaløst, at Cypern forhindrer sanktioner mod Hviderusland. Men Danmark kan gøre meget, hvis udenrigsminister Jeppe Kofod gider. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.09.20, 17:19
I løbet af få årnår USA en tilstand, hvor flertallet blandt hvide kan pakke sammen. Og jeg er sikker på, at temmelig mange af de hvide amerikanere vil blive ret sure, når det går op for dem, at spillet er tabt. Læs mere
Af Harun Demirtas
21.09.20, 12:41
Det har været en lang vej til mit danske statsborgerskab. Men nu er jeg dansk - også på papiret. Selv om Nye Borgerliges Mette Thiesen forsøgte at miskreditere mig undervejs. Læs mere
Af Nauja Lynge
20.09.20, 19:52
Latter og glæden ved at være sammen med andre er en vigtig ingrediens i livsglæde.   Læs mere
Af Jan E. Jørgensen
20.09.20, 18:01
App redder liv - og den kan ikke misbruges til overvågning. Men hvorfor gør regeringen ikke mere for at få os til at bruge den? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.09.20, 08:35
Demokraterne vil vente med at finde en afløser til Ruth Bader Ginsburg i den amerikanske højesteret. Alle kneb gælder under ”den kolde borgerkrig” i USA. Læs mere
Af Mikael Jalving
19.09.20, 19:00
Det ville være en fordel for alle parter, hvis flere moderne kvinder forstod at stikke en syngende lussing. Læs mere
Af Utku H. Güzel
19.09.20, 14:40
Hvis man ikke allerede vidste det, så er det da i hvert fald blevet klart og tydeligt, at omkring 8000 jøder betyder langt mere, end flere hundredetusinde muslimer tilsammen gør. Læs mere