<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

12-årig pige i Sverige død efter drive by shooting – vi er kun ved enden på begyndelsen

Sverige vil synke ned i et dybt mørke i kraft af forandringerne i sammensætningen af befolkningen.

At der skydes på åben gade, kender vi også til i Danmark, når især banderne skal markere deres territorium og foretage deres hævnaktioner. For at afslutte en mulig kortslutning af debatten konstaterer jeg, at vi siden sidst i 1970’erne har haft vores egen etniske bærme i form af især Hells Angels og Bandidos. Men på grund af den førte udlændingepolitik har vi fået så mange bander bestående især af arabere, afrikanere og andre fra Stormellemøsten, at ingen ved hvor mange.

At vi allerede havde to alvorlige bande/rockerfænomener, kan aldrig blive en undskyldning for at importere det ti- og tyvedobbelt.

Det er selvfølgelig meget, meget værre i Sverige. Det er faktisk vigtigt at bide mærke i det med dobbelt meget. Svenske politikere har ført en langt mere sindssyg udlændingepolitik end danske, og broderlandet skal nok være mindst 25 år ”foran” os.

Lad os se på den 12-årige piges tragiske død i den svenske kommune Botkyrka (her og her) i lyset af den ændrede demografi i landet, der indtil 1960’erne var et af de mest etnisk homogene folk i verden.

Botkyrka havde ifølge wiki i december 2018 en befolkningsandel af udenlandsk fødte og personer med to forældre begge født udenlands på 59,32 pct. Det drejede sig om 55.233 personer

Allerede dette rystende tal er ren svindel. I 2003 ændrede svensk statistik definitionen af, hvornår man var ”svensker” og hvornår ikke. Før 2003 talte man også som ikkesvensker, hvis man havde blot én af sine forældre født i udlandet. Ved at ændre definitionen til begge forældre født udenlands fik man ”bortskaffet” fra statistikken alle dem fra den tredje verden, hvor enten far eller mor var født i Sverige, men var blevet familiesammenført med en fra samme etniske gruppe i den tredje verden. Man kan læse mere om det statistiske svindelnummer her

Det interessante er, at wiki andetsteds faktisk bringer de tal, der kan understrege og dermed bevise katastrofen. I en tabel over ”indenrigs fødte med to indenrigsfødte forældre” kan vi aflæse, at der var 78,6 pct. af sådanne i år 2002. I 2018 var andelen sunket til 67,6 pct

Læg vel mærke til, at ikke så få fra den tredje verden netop vil have to ”indenrigs fødte” forældre, men altså vil tælle som ”svenskere”. De 67,6 pct. er derfor helt sikkert for højt sat.

Hvis vi, som tilfældet er i Danmark, antager, at ca. en tredjedel af ikkesvenskerne er vestlige indvandrere og efterkommere, står vi stadig tilbage med den kendsgerning, at formentlig 25 pct. af Sveriges befolkning består af mennesker fra den tredje verden

Denne andel vokser meget, meget hurtigt, fordi de svenske politikere fortsætter med at tillade en tilstrømning, der er langt højere end i Danmark

I løbet af ganske få årtier vil etniske svenskere komme i mindretal i deres eget land. Etniske svenskere er allerede jaget vildt i de svenske stor- og provinsbyer. ”Fornedringsrøverier” hører til dagens orden

Og så fortæller de politisk korrekte os, at den store udskiftning er et spøgelse. De kan selv være spøgelser. Sverige fungerer i disse år som kanariefuglen i kulminen, der vil sende chokbølger ud over det europæiske kontinent, når det svenske folkhemmet bryder uigenkaldeligt sammen, hvorefter alt kan ske.

Vi lever i interessante tider.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
27.09.20, 10:00
Islam har i mere end 40 år befundet sig i en dyb indre krise, som bunder i, at alting begynder og slutter med Koranen. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
25.09.20, 12:00
Den røde bloks ivrige ligestillingspolitikere har tydeligvis ikke gjort sig dybere tanker om konsekvenserne af det, de kræver. Læs mere
Af Henrik Højlund
24.09.20, 21:29
Lige nu er diskussionen om social kontrol igen på tapetet, med afsæt i RUC-rapporten. Begrebet "social kontrol" misbruges, så alle der ikke indpasser sig efter majoritetens holdninger rammes af begrebet. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
24.09.20, 16:37
Nu hersker kvindemagten på Ekstra Bladet Læs mere
Af Søren Gade
24.09.20, 13:30
EU burde vende sig mod Australien og lade sig blive inspireret af dets model. F.eks. ved at sige, at de, som kommer illegalt til Europa, aldrig kan få permanent ophold i EU. Læs mere
Af Nauja Lynge
24.09.20, 11:53
Sig aldrig til mennesker, som rejser en sårbar debat, at problemet ikke eksisterer. Det er den sikre vej til enten at tysse en debat ned eller kaste så meget benzin på bålet, at debatten løber af sporet. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
24.09.20, 10:23
Hvor mærkeligt det er at afsky sine egne og sleske for de andre. Lige nu hedder den største hader af Europa Ursula von der Leyen. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
24.09.20, 02:03
USAs anerkendte institution miskrediteres bevidst af Trumpadministrationen Læs mere
Af Louis Jacobsen
23.09.20, 16:06
Når Dansk industri går i kødet på lokalaftalerne i Københavns Lufthavn, er coronaen bare en undskyldning. De gjorde det samme med DSB for et par år tilbage. Læs mere
Af Rune Lund
23.09.20, 11:50
Vores ældre fortjener en værdig alderdom. Derfor skal ældreplejen skal have et løft i den kommende finanslov. Læs mere