<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Er Sveriges vej den rigtige – eller skyldes den, at det er det eneste, Sverige kan gøre for at undgå etnisk og socialt kaos?

Det ved vi ikke, men kombinationen af en enorm uproduktiv indvandrerbefolkning – i snit – og en økonomisk nedsmeltning gør det til en mulighed, til en sandsynlighed.

Sverige har 60 såkaldte udsatte områder. Heraf er 22 ”særligt udsatte”. Sådan så det ud i juni 2019.

Vi ved fra Frankrig, at beboerne i indvandrertunge bydele som Saint-Denis i stor stil ikke retter sig efter myndighedernes påbud. Det er påfaldende, at dødsfaldene blandt somaliere i Sverige har været høj, hvilket netop kan skyldes, at mennesker fra den tredje verden i snit er dårligere til at gøre, hvad der bliver sagt.

Og det kan dokumenteres sort på hvidt, at Sverige allerede inden coronakrisen var et land i stærkt forfald, hvad angår økonomi. Hvis vi ser på det svenske bnp sammenlignet med det danske over en 60-årig periode, bliver man næsten lamslået.

Hvis man går ind på de følgende to hjemmesider (her og her) og trykker på de to pdf-filer (”Download Historical Data”), kan man læse en sammenligning mellem Danmark og Sverige, hvad angår bnp pr. indbygger siden 1960 og til og med 2018.

Udviklingen i de seneste 60 år er bemærkelsesværdig. I 1960 (alle tal er i dollars) var det svenske bnp pr. indbygger på 1.983 dollars, det tilsvarende danske på kun 1.364 dollars. Det danske bnp pr. indbygger var således på knap 69 pct. af det svenske. I 1970 var forskellen stadig meget stor, idet det danske bnp pr. indbygger kun var vokset relativt til 74 pct. af det svenske. I 1980 var det danske bnp 82 pct. af det svenske pr. indbygger. I 1990 var det danske bnp relativt vokset til 89 pct. af det svenske. I år 2000 havde det danske bnp pr. indbygger overhalet det svenske og lå nu på omtrent 105 pct. af det svenske. I 2010 lå det danske bnp pr. indbygger på ca. 111 pct. af det svenske, og i det sidste år i denne statistik, 2018, var det danske bnp pr. indbygger på 112 pct. af det svenske.

Årsager i samfundsvidenskab har altid netop mange årsager, men det er påfaldende, at Danmark har indhentet og derpå overhalet Sverige i bnp pr. indbygger i de tiår, hvor den svenske udlændingepolitik har været markant mere liberal end den danske.

Det er vigtigt at huske på, at det ikke er den frygtelige coronavirus, der er den egentlige årsag. Sveriges forfærdelige tilstand er først og sidst skabt af omdannelsen af landet til et multietnisk laboratorium, hvor klankultur og islam i dag udgør en magtfaktor af skræmmende styrke.

De svenske myndigheder forsøger i disse uger desperat at holde den svenske økonomi kørende ved at være helt anderledes end alle andre i deres bekæmpelse (eller mangel på samme) af coronavirussen.

Sverige vil tippe omkuld på et eller andet tidspunkt. Det har i årevis stået skrevet. Måske Sverige gør det i kølvandet på den værste sundhedskrise i 100 år.

P.S.

Jeg har fjernet afsnittet med Jacob Wallenberg, da jeg tydeligvis havde misforstået, hvad han havde udtalt. Jacob Wallenberg frygter ikke social uro i Sverige, men i de lande, som har lukket ned. Jeg ved godt, hvad jeg mener om Jacob Wallenberg, men det var selvsagt stadig en fejl af mig at bringe hans udsagn til støtte for min tese om Sverige og dets skæbne. Jeg beklager uforbeholdent fejlen, som er min alene.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
{"DriveBy-Authorized": 10900489,"DriveBy-NotAuthorized": 10900490,"Returning-Authorized": 10900493,"Returning-NotAuthorized": 10900497,"Fan-Authorized": 10900500,"Fan-NotAuthorized": 10900508,"Default": 10900490}