<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

David Trads »beskrives som iskold og uden empati, og hans lunefulde adfærd opleves som særligt ubehagelig, fordi det er uvist, hvilke spilleregler der gælder«

Det er, hvad der står i en rapport fra Bedriftssundhedstjenesten om David Trads.

Jeg ved ikke, om jeg skal ønske Socialdemokratiet held og lykke med muligvis at få journalist David Trads som kandidat til Folketinget. Partiets afdeling i Egedal synes tilsyneladende, at det er en god idé at få den forhenværende chefredaktør for dagbladet Information i Folketinget. I et indlæg i Politiken den 30. juni 2018 virker tre journalister fra netop Information dog ikke synderligt imponerede over David Trads’ evner til vel nærmest noget som helst.

De tre journalister, Kristian Villesen, Ulrik Dahlin og Anton Geist, kan gengive artige forhold fra David Trads’ ret korte karriere som chefredaktør for Information i perioden 2002 til 2004. De tre herrer skrev indlægget som en reaktion på, at David Trads ifølge trioen havde en meget selektiv hukommelse, da han skrev om, at han ikke var blevet bedt om at bidrage til en jubilæumsbog om Information igennem de sidste 25 år.

Man bør unde sig selv at læse artiklen af de tre journalister på Information. Det lyser ud mellem linjerne, at de anser David Trads for at være et helt igennem usympatisk menneske, og det virkeligt interessante er, at de kan bakke deres ubehag op. De skriver bl.a. således i artiklen i Politiken:

»David Trads var chefredaktør på Information i godt to år, men måtte gå af, efter avisens øvrige redaktører over for bestyrelsen havde krævet hans afgang. Han var af både redaktører og journalister blevet kritiseret kraftigt for ringe ledelse og utilregnelighed.«

Av, av, ikke noget godt skudsmål for en chefredaktør eller for den sags skyld for et måske kommende folketingsmedlem. Henrik Sass Larsen får vist brug for al den bryskhed, som han er kendt for, for at holde en David Trads på plads.

Allermest pjattet er jeg dog med citatet fra rapporten fra Bedriftssundhedstjenesten om avisens chefredaktør, der kort efter blev fyret. Vi tager det lige igen:

»Chefredaktøren beskrives som iskold og uden empati, og hans lunefulde adfærd opleves som særligt ubehagelig, fordi det er uvist, hvilke spilleregler der gælder.«

Jeps, mine damer og herrer, det er David Trads, der skildres her. Jeg ved godt, hvad nogle kunne finde på at kalde en person, der får denne fuldstændig diskvalificerende kritik, men jeg skal nok vare min mund.

Pøj, pøj, Socialdemokratiet i Egedal og på landsplan. Det vil sandsynligvis blive underholdende med David Trads som medlem af Folketinget. For alle os, der ikke stemmer på Socialdemokratiet, forstås.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Morten Uhrskov Jensen (f. 1964) er landsformand for Dansk Samling. Han er cand.mag. i historie og samfundsfag og redaktør af det nu hedengangne national-konservative tidsskrift Nomos. Desuden forfatter til bøgerne "Indvandringens pris - På vej mod et fattigere Danmark" (2012, People's Press) og "Et delt folk" (2008, forlaget Lysias).
Annonce
Seneste blogs
Af Marie Høgh
18.09.20, 15:00
Jeg vil godt advare mod alliancen mellem dem, der er krænket på andres vegne, og dem, der bare er sure for en sikkerheds skyld. Læs mere
Af Rune Lund
18.09.20, 12:54
- de taler om ’beskæftigelse’, men mener ’arbejdsudbud’ og asociale reformer Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
17.09.20, 22:24
Er du selv omskåret? Nej, vel. Vidste du, at langt hovedparten af amerikanske mænd er omskåret? At jeg i øvrigt også er det. Og nej, jeg er ikke jøde. Læs mere
Af Henrik Højlund
17.09.20, 20:11
TV-vært Sofie Linde har genopvakt MeToo-postyret. Men hun har utilsigtet også rørt ved en dybere problemstilling. Læs mere
Af Christina Egelund
17.09.20, 16:08
Den tidligere forsvarsminister klandrer Trine Bramsen for åbenmundethed i FE-sagen, men det er jo ham, der beretter vidt og bredt om detaljer. Læs mere
Af Signe Munk
17.09.20, 14:00
Klimaministeren har sit livs chance for at blive husket som ham, der turde gå forrest i klimakampen. Men lige nu lyder han ikke som en, der mente det, da han sagde ja til at nedbringe klimaaftrykket med 70 pct. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
17.09.20, 12:57
Har ministerens højtprofilerede handlekraft skadet Danmark? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
17.09.20, 11:19
Grænserne for upassende adfærd er flydende og bliver lynhurtigt kapret af den yderste venstrefløj. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
16.09.20, 13:50
Privat- og friskoler er for alle – det skal vi holde fast i. Læs mere