<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Da postmodernismen kom til Sverige

Ganske få personers ideer, netværk og vennetjenester lagde den svenske kulturarv i graven.

Sverige er et vidtstrakt, tempereret og jordbundet land. Alligevel er det netop i den svenske granit, at de mest fantasifulde og løsrevne forestillinger om indvandring, islam, æresdrab, strukturel racisme og kulturel mangfoldighed har slået de dybeste rødder. Det er noget af et paradoks – hvis ikke ligefrem et mysterium: Hvordan kunne det ske?

Det har litteraturhistorikeren Johan Lundberg sat sig for at undersøge i en ny bog med titlen När postmodernismen kom till Sverige, der har vakt opsigt på de bonede gulve i Stockholm, fordi den retter lyskeglen mod flere kulturpersonligheder, såsom Horace Engdahl, Jean-Claude Arnault og Sara Danius i og omkring det skandaleramte Svenske Akademi, som uddeler Nobelprisen i litteratur. Ifølge forfatteren er det dem og deres venner, der er hovedansvarlige for nedrivningen af den svenske kulturarv og postmodernismens succes i Sverige fra 1980 til i dag.

Som læseren nok har gættet, er der tale om en polemisk bog. Men den bygger på 40 års iagttagelse af det svenske kulturliv med særligt henblik på avisernes kultursider og udviklingen inden for humaniora. Kortlægningen af, hvem der gjorde hvad, hvor og hvornår, giver stærke mindelser om en detektivhistorie, og man må beundre forfatterens grundige hjemmearbejde.

Pointen er, at postmodernismen trængte ind i Sverige via små og lukkede miljøer i Stockholm, der anså sig selv for eliten, hvor man minglede med hinanden og anmeldte venners og kollegers bøger positivt og karrierefremmende. Der var tale om et belønningssystem af stipendier, priser og ansættelser. Kronen på værket var Akademiet, der i sin tid blev grundlagt på Oplysningstidens idealer om rationalitet, logisk stringens og tankefrihed, men i vor ulykkelige samtid gik i ét med teorier, som netop vil disse dyder til livs. Missionen lykkedes, postmodernismens kritikere faldt fra én efter én og blev afløst af pseudovidenskab og varm luft på importerede franske flasker.

Johan Lundberg definerer klogeligt postmodernismen bredt som et opgør med traditionen fra Oplysningstiden og moderniteten frem til ca. 1950, en reaktion, som får ny næring med ungdomsoprøret i 1968 og kendes på franske intellektuelle som Jacques Derrida, Michel Foucault og Roland Barthes.

De nye postmoderne teorier efter ’68 angreb almenbegreber som f.eks. familie, kultur, viden og civilisation og søgte at nedbryde skellet mellem videnskab og ideologi. Det sidste lykkedes til fulde og medførte en uhørt ideologisering af videnskaben, især på humaniora og samfundsvidenskaberne. Den forestilling, at sproget skaber virkeligheden snarere end beskriver den, gik fra at være en fiks idé til at blive hvermandseje, som nu gentages af gymnasieelever i kor. Ethvert udsagn er afhængigt af, hvem der siger det. Sandheden er diskursiv. Kønnet er en konstruktion. Æresdrab kan ske i alle familier, terror ligeså. Man må ikke generalisere. Den slags.

Forfatteren deklarerer sin arbejdsmetode som litteratursociologi. Men den rummer samtidig en klassisk fortælling om unge mænd og kvinder, der stræber efter magt og anerkendelse – og får det. Arenaen er kulturens – lige fra avisernes kultursider til netværk, forlag, universiteter, akademier, ferniseringer og cocktailparties. En anden af bogens fortjenester er at vise, hvordan de radikale teorier siver ned igennem systemet og invaderer skolevæsenet i Sverige.

Den svenske skole, der af myndighederne bliver opfattet som et pilotprojekt for ligestilling, er allerede fortid, selv om bygningerne stadig står der, og flere og flere elever fra hele verden frekventerer dem. Pensum består af indoktrinering af såkaldt normkritisk pædagogik. Eleverne forventes at kritisere deres lærebøger i stedet for at lære noget og at finde frem til, hvilke diskurser og tekster der ekskluderes, frem for at få formidlet kundskab og færdigheder.

Den svenske skole skal, lidt ligesom Kvindemuseet i Aarhus, »tage stilling til aktuelle konflikter og udfordringer«, herunder »global lighed og planetens velfærd«, sådan som museets direktør Julie Rokkjær Birch skrev i JP sidste år, eller som fodboldlandsholdet knæle for de amerikanske vandaler i Black Lives Matter.

Med Lundberg kan vi konstatere, at postmodernismens triumftog indebar en tiltagende politisering og ideologisering af stort og småt, ligesom teorierne er vandret gennem samfundets kulturinstitutioner med bravour. Hvad marxisterne ikke formåede i deres Maosko, lykkedes for de hippe postmodernister med franske referencer. Johan Lundberg har skrevet den første samlede historie om postmodernismens triumftog i landet, hvor man elsker at marchere i takt. Den læses som en thriller med sidevogn. Thi næsten det samme er sket i Danmark. Se op, der sidder en postmodernist i chefstolen.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Annonce
Seneste blogs
Af Harun Demirtas
21.09.20, 12:41
Det har været en lang vej til mit danske statsborgerskab. Men nu er jeg dansk - også på papiret. Selv om Nye Borgerliges Mette Thiesen forsøgte at miskreditere mig undervejs. Læs mere
Af Nauja Lynge
20.09.20, 19:52
Latter og glæden ved at være sammen med andre er en vigtig ingrediens i livsglæde.   Læs mere
Af Jan E. Jørgensen
20.09.20, 18:01
App redder liv - og den kan ikke misbruges til overvågning. Men hvorfor gør regeringen ikke mere for at få os til at bruge den? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.09.20, 08:35
Demokraterne vil vente med at finde en afløser til Ruth Bader Ginsburg i den amerikanske højesteret. Alle kneb gælder under ”den kolde borgerkrig” i USA. Læs mere
Af Mikael Jalving
19.09.20, 19:00
Det ville være en fordel for alle parter, hvis flere moderne kvinder forstod at stikke en syngende lussing. Læs mere
Af Utku H. Güzel
19.09.20, 14:40
Hvis man ikke allerede vidste det, så er det da i hvert fald blevet klart og tydeligt, at omkring 8000 jøder betyder langt mere, end flere hundredetusinde muslimer tilsammen gør. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
19.09.20, 08:50
Ruth Bader Ginsburg opnåede ikonstatus og var inspireret af den ligestilling, hun oplevede i Skandinavien. Læs mere
Af Jens Kindberg
18.09.20, 22:56
Hvis man er voksen, skal man have lov til at ryge. Læs mere
Af Marie Høgh
18.09.20, 15:00
Jeg vil godt advare mod alliancen mellem dem, der er krænket på andres vegne, og dem, der bare er sure for en sikkerheds skyld. Læs mere
Af Rune Lund
18.09.20, 12:54
- de taler om ’beskæftigelse’, men mener ’arbejdsudbud’ og asociale reformer Læs mere