<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Importen af muslimske migranter er en kronisk fiasko

Med syrerne var det anderledes. Der var jo tale om powerflygtninge.

Antropologer, atomfysikere, arkæologer, biomedicinere, civilingeniører, dataloger, erhvervsøkonomer, etnologer, installatører, it-genier, farmaceuter, filosoffer, læger, litterater, kemikere, kvantemekanikere, laboranter, matematikere, maskiningeniører, multimediedesignere, retorikere, softwareudviklere, tandlæger, eksperter i performance, teatervidenskab, filmvidenskab, statskundskab osv.

Så værdifulde og velkvalificerede var de angiveligt, de 21.000 syrere, der for fem år siden travede muntert op ad motorvej E45 og E47, uden at den borgerlige regering og justitsminister Søren Pind gjorde noget som helst for at standse dem: en vandrende intelligentsia.

Det var bare om at lukke alle disse mennesker ind i en fart, kom ind, kom ind! Alle Danmarks Manu Sareener, Stine Bosser, radio- og tv-værter stod på tæer for at byde de fremmede velkommen. Asylcentrene hungrede efter klienter. Politifolk satte sig ned på asfalten og legede med børnene; fotografer sværmede om de ædle vilde. Vist var der en midaldrende, hvid dansker, der spyttede, men han blev hængt på hjul og stejle. Alt skulle blive godt med syrerne. Denne gang var det anderledes. Der var jo tale om powerflygtninge.

Nu viser det sig imidlertid, at næsten 40 pct. af syrerne har modtaget danskundervisning på samme niveau, som man giver til analfabeter.

Det viser sig ligeledes, at kun hver anden mand og færre end hver femte kvinde er i job i dag, og at resten lever på offentlig forsorg i den royale danske velfærdsstat, der ligesom den svenske, norske, tyske og belgiske er åben for de fleste udefra, hvis bare de kan få venstrefløjen og medierne til at lukke dem ind.

Og det kunne de. Nok en gang. Den borgerlige regering sad på sine hænder, og Dansk Folkeparti nægtede utroligt nok at vælte den. Vi var flere, der opfordrede DF til at gøre netop det, statuere et eksempel, hive tæppet væk under den liberalidiotiske Lars Løkke Rasmussen, men nej. Søren Espersen o.a. skældte ud. Tulle turde ikke. Christiansborg var vigtigere end Danmark.

Det er Kristeligt Dagblad, som bringer den nedslående, men forventelige nyhed. Her foregiver Rasmus Brygger, stifter af noget, der hedder Danmarks Videnscenter for Integration, at være overrasket. Gennem flere år har han advokeret for mere og mere indvandring, senest har han bekendtgjort, at indvandrere skal bevare deres såkaldte integrationsydelse, men nu er han overrasket.

Han indrømmer dog, at den er gal med syrerne, ja, også med dem, og udtaler til avisen:

»I 2015 bar den offentlige debat præg af, at syrerne var relativt lette at integrere og få i arbejde, fordi mange havde en god uddannelse i rygsækken. I dag kan vi se, at den historie ikke holdt vand.«

Ja, det kan vi, og som man siger: Bedre sent end aldrig, Rasmus.

Gid flere havde lyttet til advarslerne dengang. De overraskede kan ikke påstå, at de ikke blev advaret. De valgte bevidst at overhøre dem og nedgøre dem. Som sædvanlig. Dette har være den normale procedure siden udlændingeloven af 1983. Modstandere af menneskeimport er jo nogle racistiske svin.

Og så kommer udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye i dag og kalder syrernes historie i Danmark for en fiasko. Deri har han ret, men han kan takke alle sine forgængere, røde som blå, for at have gjort importen af muslimske indvandrere til en kronisk fiasko. En fiasko, som vi gladelig påfører os selv helt frivilligt år efter år.

Forstå det, hvem der kan. Jeg kan ikke.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
27.09.20, 10:00
Islam har i mere end 40 år befundet sig i en dyb indre krise, som bunder i, at alting begynder og slutter med Koranen. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
25.09.20, 12:00
Den røde bloks ivrige ligestillingspolitikere har tydeligvis ikke gjort sig dybere tanker om konsekvenserne af det, de kræver. Læs mere
Af Henrik Højlund
24.09.20, 21:29
Lige nu er diskussionen om social kontrol igen på tapetet, med afsæt i RUC-rapporten. Begrebet "social kontrol" misbruges, så alle der ikke indpasser sig efter majoritetens holdninger rammes af begrebet. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
24.09.20, 16:37
Nu hersker kvindemagten på Ekstra Bladet Læs mere
Af Søren Gade
24.09.20, 13:30
EU burde vende sig mod Australien og lade sig blive inspireret af dets model. F.eks. ved at sige, at de, som kommer illegalt til Europa, aldrig kan få permanent ophold i EU. Læs mere
Af Nauja Lynge
24.09.20, 11:53
Sig aldrig til mennesker, som rejser en sårbar debat, at problemet ikke eksisterer. Det er den sikre vej til enten at tysse en debat ned eller kaste så meget benzin på bålet, at debatten løber af sporet. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
24.09.20, 10:23
Hvor mærkeligt det er at afsky sine egne og sleske for de andre. Lige nu hedder den største hader af Europa Ursula von der Leyen. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
24.09.20, 02:03
USAs anerkendte institution miskrediteres bevidst af Trumpadministrationen Læs mere
Af Louis Jacobsen
23.09.20, 16:06
Når Dansk industri går i kødet på lokalaftalerne i Københavns Lufthavn, er coronaen bare en undskyldning. De gjorde det samme med DSB for et par år tilbage. Læs mere
Af Rune Lund
23.09.20, 11:50
Vores ældre fortjener en værdig alderdom. Derfor skal ældreplejen skal have et løft i den kommende finanslov. Læs mere