<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Gamle paver i Avignon, nye paver i Bruxelles

Fremtidige historikere vil muligvis beskrive vort nuværende skisma som det sidste i rækken af store skismaer, der har kløvet kontinentets sjæl og konstitution gennem århundreder.

Vi kører ind i Avignon langs Rhône-floden, parkerer Peugeoten og spadserer ind til den gamle bykerne, og vupti er det som at blive tryllet 700 år tilbage til dengang, hvor oprørske paver residerede bag middelalderbyens tykke slotsmure, tårne, gotik og freskomalerier i direkte konkurrence med selveste Rom. Det er overvældende i sig selv, for Avignon oplevede en kulturel og økonomisk storhedstid, som stadig ses og mærkes, og skæbnen vil, at byens årlige teaterfestival er i fuld gang, hvilket forstærker oplevelsen af at gå rundt i et historisk eksperimentarium, der summer af menneskelig komedie, skæbnefortællinger og historiens vingesus.

Alligevel banker nutiden ubarmhjertigt på i kulissen. Den nye pave i skikkelse af EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, er atter vraltet af sted under et topmøde, og kilder bekræfter, at han stadig drikker som en svamp, særligt i arbejdstiden. Egentlig er det bare en munter anekdote i sommervarmens dvaske nyhedsstrøm, men den kun 63-årige kommissionsformands besvær med at holde balancen illustrerer EU’s akutte og dybe krise bedre end 1.000 ord. Mens migranter strømmer til Europa, og nye millioner er på vej, mens europæerne er mere delte i synet på udviklingen end nogensinde før, ligesom udgifter og konflikter vokser i takt hermed, tosser vor tids paver i Bruxelles videre, som om alt er fjong, og intet kan gå galt.

Jeg ville ønske, det bare var teater, men det er skinbarlig virkelighed. Europa er atter ved at blive spaltet, denne gang i en dekadent og selvtilfreds lejr i vest og en stedse mere selvsikker og realistisk modpol i øst, og fremtidige historikere vil muligvis beskrive vort nuværende skisma som det sidste i rækken af store skismaer, der har kløvet kontinentets sjæl og konstitution gennem århundreder.

Det første store skisma indtraf som bekendt, da den romerskkatolske kirke i 1054 blev delt mellem paven i Rom og magthaverne i Konstantinopel af både politiske og teologiske årsager. Dermed blev kristendommen blivende tvedeling i en vestlig og en ortodoks østlig kirke en realitet.

Det næste store skisma indtraf godt 300 år senere, da uenighed blandt indflydelsesrige kardinaler i Rom førte til, at også Avignon blev til pavernes by. Paven i Avignon vandt støtte i bl.a. Frankrig, Spanien og Skotland, mens England, de nordiske riger og de fleste tyske lande fulgte Rom, og tvisten varede frem til 1417.

Det tredje store skisma i Europa indtraf med Reformationen præcis 100 år senere, da Martin Luther som den mest succesfulde åndelige reformator satte sig op imod dele af den katolske kirkes trospraksis og spaltede den europæiske kristendom i to konfessioner med tilhørende rivaliserende fyrstedømmer.

Det fjerde store skisma oplever vi såmænd i dag. Det foregår ikke i kirken, som har mistet fordums magt og pragt, men inden for den erstatningsreligion, der hedder politik og moral. Her står striden med den engelske iagttager David Goodharts rammende karakteristik mellem folk fra somewhere og politikere fra nowhere.

Politikere fra ”intet sted” er i sagens natur modstandere af grænser, nationalstater og borgerrettigheder og synes, at Rwanda må komme før Randers, eller at FN’s såkaldt holistiske flygtningepagt, der ønsker at modtage og fordele migranter verden over, bør være næste punkt på den geopolitiske dagsorden på vej mod en bedre og universel verden til trods for såvel de umiddelbare risici i modtagerlandene som de dystre demografiske prognoser forbundet med en sådan aftale, der desuden krænker de enkelte landes selvstændighed og folkeret. Det er næsten overflødigt at tilføje, at EU’s seneste forsøg på at bestikke EU-landene med en bonus på 45.000 kr. pr. migrant kun vil forværre krisen.


Netop dette forstår de folkevalgte og nationale repræsentanter i de nyvalgte østrigske, italienske og ungarske regeringer. De kommer fra specifikke, konkrete steder og skjuler det ikke. De står tværtimod ved, hvem de er, og hvad de ønsker og hvorfor, velvidende at de ikke kan få alt, men søger mulige alliancer med andre lande, der nærer samme nationale hensyn og værdier, mens de afviser bureaukraternes arkadiske fordringer som politisk galimatias. Her har vi i bedste fald begyndelsen til et nyt nationernes Europa, såre forskelligt fra det pavelige EU, der med en søvngængers sikkerhed vil få Europa til at krakelere på ny. Med folk som Jean-Claude Juncker i spidsen er det alene et spørgsmål om tid.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
27.09.20, 10:00
Islam har i mere end 40 år befundet sig i en dyb indre krise, som bunder i, at alting begynder og slutter med Koranen. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
25.09.20, 12:00
Den røde bloks ivrige ligestillingspolitikere har tydeligvis ikke gjort sig dybere tanker om konsekvenserne af det, de kræver. Læs mere
Af Henrik Højlund
24.09.20, 21:29
Lige nu er diskussionen om social kontrol igen på tapetet, med afsæt i RUC-rapporten. Begrebet "social kontrol" misbruges, så alle der ikke indpasser sig efter majoritetens holdninger rammes af begrebet. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
24.09.20, 16:37
Nu hersker kvindemagten på Ekstra Bladet Læs mere
Af Søren Gade
24.09.20, 13:30
EU burde vende sig mod Australien og lade sig blive inspireret af dets model. F.eks. ved at sige, at de, som kommer illegalt til Europa, aldrig kan få permanent ophold i EU. Læs mere
Af Nauja Lynge
24.09.20, 11:53
Sig aldrig til mennesker, som rejser en sårbar debat, at problemet ikke eksisterer. Det er den sikre vej til enten at tysse en debat ned eller kaste så meget benzin på bålet, at debatten løber af sporet. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
24.09.20, 10:23
Hvor mærkeligt det er at afsky sine egne og sleske for de andre. Lige nu hedder den største hader af Europa Ursula von der Leyen. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
24.09.20, 02:03
USAs anerkendte institution miskrediteres bevidst af Trumpadministrationen Læs mere
Af Louis Jacobsen
23.09.20, 16:06
Når Dansk industri går i kødet på lokalaftalerne i Københavns Lufthavn, er coronaen bare en undskyldning. De gjorde det samme med DSB for et par år tilbage. Læs mere
Af Rune Lund
23.09.20, 11:50
Vores ældre fortjener en værdig alderdom. Derfor skal ældreplejen skal have et løft i den kommende finanslov. Læs mere