<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Den dag Spanien forrådte Europa

Masseindvandringen fortsætter ufortrødent, nu blot med en mulig ny rute.

Vi danskere og europæere, der ønsker at værne om vores civilisation, fik forleden et spinkelt håb. Den nydannede italienske regering valgte klogeligt at nægte en af migrantfærgerne adgang til landets havne.

Nu undrer du dig måske over ordet ”migrantfærger”. For kigger man i diverse mainstream-medier, så forsøger politikerne desperat at efterlade indtrykket, at der stort set ikke foregår fortsat migration fra Mellemøsten og Afrika. Intet kunne være mere forkert.

EU’s ønske om at tilføje det europæiske kontinentet millionvis af ikke-uddannede fra det afrikanske kontinent går stort set efter planen.

Derfor har man også bevidst vendt det blinde øje til de NGO’er, som nu konstant har sejlet i fast rute mellem den libyenske kyst og hovedsageligt til Italien de seneste år. Hvis man tracker disse skibe, som blandt andet er ejet af læger uden grænser, så vil man se et helt klart og tydeligt mønster.

Fragten foregår stort set efter samme koncept. Skibene sejler så tæt på den libyske kyst som muligt, mens man sikrer, at stadig at befinde sig i internationalt farvand. På den måde undgår man at blive anklaget for menneskesmugling. Når et nyt migrant skib er ankommet, så sender menneskesmuglerne en gummibåd ud med migranter, som så kan blive samlet op. Når skibet er fyldt op, så vender det næsen mod Europa. Sådan foregår dette systematisk, med både danske og europæiske politikeres accept.  

Den nydannede regering i Italien gik til valg på at få stoppet den massive migration, som i faretruende grad ødelægger Italien. Befolkningen bakkede op, og der var rent faktisk nogle politikere som leverer på det, de sagde inden valget.

Derfor beordrede den italienske regering at lukke havnene for migrantfærgerne. Beslutningen blev hurtigt til en international mediesag, og i et kort sekund øjnede europæerne muligheden for et skifte. Men håbet blev hurtigt slukket.

Den socialistiske spanske premierminister, Pedro Sanchez, ville det anderledes.

På hans ordre har over 600 migranter nu derfor fået adgang til europæisk jord via en spansk havn. Der er officielt åbnet en ny port til Europa.

Jeg forventer, vi i løbet af ganske få dage vil være vidende til ét af to scenarier. Enten bukker Italien under for EU’s massive pres og tillader migrantfærgerne at anlægge italienske havne, ellers har vi lige set begyndelsen på en ny migrantrute. Den vil så givetvis fortsætte, indtil systemet bryder sammen, nøjagtig som Italien har oplevet.  

Konsekvenserne indtil? Ja, dem må de spanske borgere og os andre så tage. Det er et historisk essentielt svigt mod de europæiske befolkninger, der foregår blandt Europas magthavere i disse år.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Lars Boje Mathiesen (f. 1975) er folketingsmedlem for Nye Borgerlige, valgt i Østjylland. Han betragter sig selv som borgerlig, har markante holdninger til prioriteringerne i den offentlige sektor og er kritisk debattør omkring den nuværende samfundsudvikling. Han har arbejdet som selvstændig, underviser og musiker.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
27.09.20, 10:00
Islam har i mere end 40 år befundet sig i en dyb indre krise, som bunder i, at alting begynder og slutter med Koranen. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
25.09.20, 12:00
Den røde bloks ivrige ligestillingspolitikere har tydeligvis ikke gjort sig dybere tanker om konsekvenserne af det, de kræver. Læs mere
Af Henrik Højlund
24.09.20, 21:29
Lige nu er diskussionen om social kontrol igen på tapetet, med afsæt i RUC-rapporten. Begrebet "social kontrol" misbruges, så alle der ikke indpasser sig efter majoritetens holdninger rammes af begrebet. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
24.09.20, 16:37
Nu hersker kvindemagten på Ekstra Bladet Læs mere
Af Søren Gade
24.09.20, 13:30
EU burde vende sig mod Australien og lade sig blive inspireret af dets model. F.eks. ved at sige, at de, som kommer illegalt til Europa, aldrig kan få permanent ophold i EU. Læs mere
Af Nauja Lynge
24.09.20, 11:53
Sig aldrig til mennesker, som rejser en sårbar debat, at problemet ikke eksisterer. Det er den sikre vej til enten at tysse en debat ned eller kaste så meget benzin på bålet, at debatten løber af sporet. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
24.09.20, 10:23
Hvor mærkeligt det er at afsky sine egne og sleske for de andre. Lige nu hedder den største hader af Europa Ursula von der Leyen. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
24.09.20, 02:03
USAs anerkendte institution miskrediteres bevidst af Trumpadministrationen Læs mere
Af Louis Jacobsen
23.09.20, 16:06
Når Dansk industri går i kødet på lokalaftalerne i Københavns Lufthavn, er coronaen bare en undskyldning. De gjorde det samme med DSB for et par år tilbage. Læs mere
Af Rune Lund
23.09.20, 11:50
Vores ældre fortjener en værdig alderdom. Derfor skal ældreplejen skal have et løft i den kommende finanslov. Læs mere