<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Gu’ er gutterne i Gellerup frustrerede

Jeg forstår frustrationen, når man hele sit liv har måtte lægge øre til had, racisme og islamofobi, mens man har måtte vende den anden kind til. At de nu svarer igen, burde hverken komme som et chok eller være kontroversielt.

De er presset op i et hjørne, af racister, der ikke vil lade dem være. Med anslag mod deres elementære rettigheder til at være, hvem de er; tro på den gud, de gør; bo det sted, de bor.

Konstant og vedvarende, siden de blev født, har de måttet høre på, hvordan selve deres eksistens er forkert. Og uanset, hvad de har gjort, om de har uddannet sig, arbejdet, eller været vedvarende i karambolage mod politiet; hvor end de har befundet sig, har de mødt modstand, racisme og islamofobi.

De har fået nok. Selvfølgelig. De gider ikke stå model til alt i hele verden, mens de vender den anden kind til. Om det er Pia, Paludan eller hipsterfacisterne i Generation Identitær har vi forventet, at de besvarede racistisk skidt hældt i hovedet med fredelig sameksistens og stiltiende protester.

Selvfølgelig får det sin grænse; selvfølgelig trækkes stregen et sted; selvfølgelig flyder begæret en dag over og mere aktivistiske protestformer tager over.

De gør det synligt og højtråbende!

De har nemlig læst debatindlæggene fra deres trosfæller i aviserne, der stilfærdigt forsøger at forklare, at islam og den menige muslim ikke er en trussel for kongeriget Danmark – og de har hørt, hvordan det ikke har medført andet end larmende tavshed fra magthaverne, der uanfægtet har forsat deres korstog.

Uanset, hvor meget de har prøvet at forklare, har vi nægtet at lytte – og kun radikaliseret vores syn på dem og deres religion mere og mere, indtil det er blevet legitimt at ønske dem hjemsendt, begære deres elementære rettigheder som mennesker knægtet, og deres religion, islam, den erklærede fjende, forbudt.

Når de konstant kritiseres i kraft af deres religion, så påtager de sig kraftigere og mere ihærdigt netop en identiet som muslim. Får vi en shitstorm, når vi engang afholder et (kommunalt tilladt) bønnekald? Jamen, så får I et bønnekald. Får vi en shitstorm, når vi bærer tørklæde? Jamen, så iklæder vi et tørklæde. Får vi en shitstorm, når vi er muslimer? Jamen, så er vi muslimer.

Selvfølgelig er reaktionen da selvforskyldt og berettiget!

Når man presser citronen, kommer der saft ud. Når man strammer garnet, knækker linen. Og når man vedvarende rækker en metaforisk fuckfinger ad muslimer, rækker de selvfølgelig fingeren lige lukt tilbage. Hvad havde vi forventet? At vi kunne blæse på dem, deres eksistens og deres tilværelse fra i 70’erne og frem, i evig tid, uden at de reagerede imod?

Selvfølgelig føler de sig udsat!

Det ville vi andre også gøre, hvis der var så meget opmærksomhed om vores gøren og laden. 25 gutter til en fællesbøn og et bønnekald – og fordømmelser og kritik og utildækket racisme fra en Venstre-næstformand, en politiinspektør og det halve af den danske offentlighed.

Har man nogensinde hørt om 10 gutter, der kørte skørt for at sende et statement, som blev så stor en historie? Har man nogensinde hørt om 25 gutter, der bad en bøn, som blev så stor en historie?

Selvfølgelig er vi da nogle hysteriske hyklere!

Hvordan havde det set ud, hvis de havde kæmpet for noget andet - klima, kristendom eller karakterfrie gymnasieklasser? Nul opmærksomhed. Men fordi de kæmper for retten til at være muslimer, - og det er grundlæggende det, det handler om - er det pludseligt kontroversielt.

Selvfølgelig er det racisme – og dét burde være det kontroversielle!

Det er en gennemsyrende, mere eller mindre latent, racisme, som vi er vidne til. At bønnekald og BMW’er besvares med idéen om, at de tilhører en laverestående civilisation, der åbenbart indbefatter hele Mellemøsten og alt, hvad den har bragt med sig af mennesker, idéer og religiøsitet. At Gellerup ikke skulle være Danmark, men Mellemøsten. Og at det – i sig selv – skulle gøre stedet værre, mere uciviliseret og berettiget til fordømmelse.

Dét er racisme, utilsløret, men dog alligevel fordækt og gemt væk i en forfejlet ’civilisationskritik’, der skal hæve Vesten og de kristne og danerne ind i et glorificeret lys, der samtidigt nedgør og negligerer alle andres eksistens, der ikke passer i paradigmet, inklusiv de unge danske drenge i Gellerup, der nu har fået nok.

Dét burde være det kontroversielle – ikke deres reaktion, ikke deres religiøsitet, ikke deres eksistens. Men det forhold, at det samlede Danmark modsvarer det med irrationel racisme og absurde idéer om laverestående civilisatoriske folkeslag på dansk jord.

Selvfølgelig forstår jeg dem. Og jeg fordømmer Danmarks racistiske reaktion.


--

redigeret 13.5. kl. 8.58/red.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Jens Philip Yazdani (f. 1998, Aarhus) er en vred ung mand, som forarges over – og bl.a. skriver om – unges plads i præstationssamfundets uddannelsessystem, klodens kollisionskurs med klimakatastrofen, behandlingen af flygtninge og indvandrere i dagens Danmark, og kapitalismens konsekvenser for vores samfund. Derudover studerer han mellemøststudier (persisk) på Københavns Universitet og er tidligere formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).
Annonce
Seneste blogs
Af Birthe Rønn Hornbech
22.09.20, 22:21
Debatten må tilbage på sporet Læs mere
Af Josephine Fock
22.09.20, 17:36
Det er et fælles ansvar at bekæmpe coronaen. Jeg giver her mine 10 bud på en Coronafri fremtid. Læs mere
Af Mikael Jalving
22.09.20, 12:04
Den svenske stat tøver aldrig med at udsætte sin befolkning for eksperimenter, uanset om det er corona eller masseindvandring i troen på at kunne skabe det ideale samfund. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
22.09.20, 11:18
Skandaløst, at Cypern forhindrer sanktioner mod Hviderusland. Men Danmark kan gøre meget, hvis udenrigsminister Jeppe Kofod gider. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.09.20, 17:19
I løbet af få årnår USA en tilstand, hvor flertallet blandt hvide kan pakke sammen. Og jeg er sikker på, at temmelig mange af de hvide amerikanere vil blive ret sure, når det går op for dem, at spillet er tabt. Læs mere
Af Harun Demirtas
21.09.20, 12:41
Det har været en lang vej til mit danske statsborgerskab. Men nu er jeg dansk - også på papiret. Selv om Nye Borgerliges Mette Thiesen forsøgte at miskreditere mig undervejs. Læs mere
Af Nauja Lynge
20.09.20, 19:52
Latter og glæden ved at være sammen med andre er en vigtig ingrediens i livsglæde.   Læs mere
Af Jan E. Jørgensen
20.09.20, 18:01
App redder liv - og den kan ikke misbruges til overvågning. Men hvorfor gør regeringen ikke mere for at få os til at bruge den? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.09.20, 08:35
Demokraterne vil vente med at finde en afløser til Ruth Bader Ginsburg i den amerikanske højesteret. Alle kneb gælder under ”den kolde borgerkrig” i USA. Læs mere
Af Mikael Jalving
19.09.20, 19:00
Det ville være en fordel for alle parter, hvis flere moderne kvinder forstod at stikke en syngende lussing. Læs mere