<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Vi kommer ikke uden om kernekraft, hvis vi tager klimakrisen alvorligt

Alle taler om klimakrisens alvor. Alligevel kan jeg godt være nervøs for, om vi virkelig har forstået alvoren og den meget korte deadline, vi har for at løse problemerne. Beslutninger skal træffes baseret på viden og ikke følelser. Når det kommer til kernekraft, ved vi alt, alt for lidt.

Når man taler om kernekraft, så er der lige for tiden to reaktioner. Der er dem, som er meget aktive fortalere for teknologien og ingen problemer ser. Og så er der dem, som er meget bange for teknologien og stort set ikke ser andet end problemer.

For mig er det vigtigt at holde sig til viden frem for følelser. Især i en debat, hvor frygt eller hovmod nemt kan tage over. Klimakrisen er noget, som jeg helt oprigtigt er bange for. Også mere bange end for kernekraft. Men uanset hvad vi frygter, må og skal vi hæve os over frygten. Det er dumt og potentielt farligt at træffe afgørende politiske beslutninger baseret på følelser og frygt. Beslutninger skal bunde i viden og dybdegående overvejelser.

Vi trænger desperat til mere viden om kernekraft i Danmark. Når jeg taler om kernekraft med folk, så møder jeg stadig mange, som forestiller sig teknologien anno 1986. Ligesom med din mobil, er kernekraften også noget helt andet i dag end i 1986. Heldigvis.

I dag taler man meget om flydende salt. Det synes jeg virkelig ser lovende ud. Desværre har vi i Danmark et forbud mod at blive klogere på teknologien. Det hæmmer danske virksomheder og dansk eksport. Et forbud mod at blive klogere er noget nær det dummeste, jeg har hørt!

Det betyder ikke, at vi jubelidiotisk skal bygge kernekraftværker på alle ledige parkeringspladser og marker i Danmark. Det er teknologien ikke moden til endnu, og vi ved ikke endnu, om den er rentabel og god i Danmark. Dertil kommer spørgsmålet om affald. Men vi må og skal tillade os at blive klogere!

Mulighederne er mange, hvis vi tillader os selv at tænke mere, end vi føler i debatten om kernekraft og klimakrise. Jeg er nået dertil, at hvis man virkelig tager klimakrisen alvorligt, så kommer vi ikke uden om kernekraft.

P.S. Luftforurening fra fossile brændsler dør man også af. Hungersnød som følge af tørke og klimakrise dør man også af. Så vi må ikke tro, at kun kernekraft kan være farligt. Al energiproduktion har omkostninger og risici. Spørgsmålet er, hvilke vi er villige til at tage.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Isabella Arendt (f. 1993) er formand for KD - Kristendemokraterne. Hun siger ofte noget om børn og brænder for alt, der har med vores hverdag og familieliv at gøre. Derudover er hun inkarneret klimaoptimist med tillid til det gode i mennesker. Hun har arbejdet med lykkeforskning, skrevet rapporter om arbejdslyst og er uddannet bachelor i statskundskab. Privat er hun gift med Caspar og bor i København.
Annonce
Seneste blogs
Af Birthe Rønn Hornbech
22.09.20, 22:21
Debatten må tilbage på sporet Læs mere
Af Josephine Fock
22.09.20, 17:36
Det er et fælles ansvar at bekæmpe coronaen. Jeg giver her mine 10 bud på en Coronafri fremtid. Læs mere
Af Mikael Jalving
22.09.20, 12:04
Den svenske stat tøver aldrig med at udsætte sin befolkning for eksperimenter, uanset om det er corona eller masseindvandring i troen på at kunne skabe det ideale samfund. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
22.09.20, 11:18
Skandaløst, at Cypern forhindrer sanktioner mod Hviderusland. Men Danmark kan gøre meget, hvis udenrigsminister Jeppe Kofod gider. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.09.20, 17:19
I løbet af få årnår USA en tilstand, hvor flertallet blandt hvide kan pakke sammen. Og jeg er sikker på, at temmelig mange af de hvide amerikanere vil blive ret sure, når det går op for dem, at spillet er tabt. Læs mere
Af Harun Demirtas
21.09.20, 12:41
Det har været en lang vej til mit danske statsborgerskab. Men nu er jeg dansk - også på papiret. Selv om Nye Borgerliges Mette Thiesen forsøgte at miskreditere mig undervejs. Læs mere
Af Nauja Lynge
20.09.20, 19:52
Latter og glæden ved at være sammen med andre er en vigtig ingrediens i livsglæde.   Læs mere
Af Jan E. Jørgensen
20.09.20, 18:01
App redder liv - og den kan ikke misbruges til overvågning. Men hvorfor gør regeringen ikke mere for at få os til at bruge den? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.09.20, 08:35
Demokraterne vil vente med at finde en afløser til Ruth Bader Ginsburg i den amerikanske højesteret. Alle kneb gælder under ”den kolde borgerkrig” i USA. Læs mere
Af Mikael Jalving
19.09.20, 19:00
Det ville være en fordel for alle parter, hvis flere moderne kvinder forstod at stikke en syngende lussing. Læs mere