<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Tag magten over mørkemandsmoskeer - det er vejen til at få bugt med social kontrol

En ny rystende rapport viser, at muslimske kvinder fortsat er udsat for social kontrol i forhold til deres ægteskab. Det skal der laves om på. Vejen går gennem moskeerne, hvor der skal gøres op med kvindeundertrykkende holdninger.

Vi er nødt til at slå fast. Det er alvorligt.

Hvis vi skal tale om kvindeundertrykkelse i islam, så er det her, vi skal gribe ind. For en ny rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd beviser med al tydelighed, at der foregår kvindeundertrykkelse. Kvinder med anden etnisk herkomst end dansk må stadig ikke få skilsmisse, hvis manden ikke vil gå ind på det.

Hvis vi skal hjælpe kvinder og fremhæve os som et land, der har ligestilling, er vi nødt til at sørge for, at denne ret gælder alle.

Men det gør den ikke, hvis ikke alle kvinder kan få skilsmisse, når de har fået nok.

Man er nødt til at understrege, at denne religiøse holdning er forskellig fra person til person – alt efter, hvor meget man føler, at religion skal bestemme over ens ægteskab. Jeg kan for eksempel ikke komme i tanke om et ægteskab fra Tyrkiet, hvor kvinden ikke måtte få skilsmisse og gifte sig igen med en anden mand.

Nok også fordi, at i Tyrkiet fylder den religiøse skilsmisse ikke meget. Man finder det mindre nødvendigt, når man skal skilles. Det er den borgerlige vielse, der gælder og er vigtigst, hvis det kommer til skilsmisse.

Men når man skal giftes, er den religiøse vielse højere prioriteret end den juridiske.

På bryllupsdagen, inden parret går i seng, skal de for eksempel sidde foran en imam og indgå det muslimske ægteskab, som jo i princippet ikke giver juridiske rettigheder til kvinden eller manden.

Men det finder man meget vigtigt, fordi man mener, at samleje først må finde sted, efter man har giftet sig. Først et par dage eller uger efter bliver man gift borgerligt.

Og så må I forestille jer, hvad der så kan ske med kvinden, der ikke bløder på lagenet på bryllupsnatten. Uden den juridiske gældende vielse ser hun stemplet som luder.

Præcist derfor har Tyrkiet slået fast, at man bør sørge for den juridiske fremfor den religiøse vielse, fordi den religiøse ikke gælder for retten. Et fremskridt, som jeg mener, at mange andre lande bør tvinges til for at sikre kvinders rettigheder.

For mænd kan faktisk uden den juridiske vielse bare blive skilt fra sin kone, når han i princippet ikke gider mere.

Den religiøse skilsmisse består kun af tre ord, der kommer ud af mandens mund overfor sin kone: ”Skilt, skilt, skilt” – så er skilsmissen overstået.

Bare det viser, hvor nemt det er at skille sig fra en kvinde. Og hvis kvinden ikke har sørget for den borgerlige og juridisk forpligtende vielse, er hun uden nogle former for økonomisk eller socialt tryghed.

At mange kvinder i rapporten udtrykker, at de ikke kan leve deres liv, som de vil, fordi den religiøse vielse ikke er opløst, selvom de borgerligt har fået skilsmisse, er vi nødt til at kalde for en form for social kontrol. Og det er regeringen nødt til at handle på.

Kvinder er nødt til at forstå, at det er den borgerlige vielse, der gælder.

Spørger man mig, hvad vi skal gøre, så siger jeg det, som det er: Få en imamuddannelse i Danmark. Så det ikke er længere Erdogan eller Iran, der styrer det.

Det giver ikke mening at fremhæve demokrati, når man som land ikke kan styre, hvem der må lede en stor gruppe af mennesker, som hver fredag tager imamens ord til sig under fredagsbønnen.

Sørg for, at det ikke altid er Ahmed med holdninger og værdier fra andre lande, der er imam. For hvor ville det dog gøre en stor forskel, hvis Christian også blev imam og stod for en ganske moderne moské, der går ind for demokrati og ligestilling.

Men det kræver selvfølgelig, at man kommer af med de imamer, der vil det modsatte i Danmark.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Harun Demirtas (f. 1989) er tidligere flygtning, sosu- assistent og sygeplejerske. Nu er han kredsnæstformand for sygeplejersker i Hovedstaden i Dansk Sygeplejeråd.
Seneste blogs
Af Birthe Rønn Hornbech
25.09.20, 12:00
Den røde bloks ivrige ligestillingspolitikere har tydeligvis ikke gjort sig dybere tanker om konsekvenserne af det, de kræver. Læs mere
Af Henrik Højlund
24.09.20, 21:29
Lige nu er diskussionen om social kontrol igen på tapetet, med afsæt i RUC-rapporten. Begrebet "social kontrol" misbruges, så alle der ikke indpasser sig efter majoritetens holdninger rammes af begrebet. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
24.09.20, 16:37
Nu hersker kvindemagten på Ekstra Bladet Læs mere
Af Søren Gade
24.09.20, 13:30
EU burde vende sig mod Australien og lade sig blive inspireret af dets model. F.eks. ved at sige, at de, som kommer illegalt til Europa, aldrig kan få permanent ophold i EU. Læs mere
Af Nauja Lynge
24.09.20, 11:53
Sig aldrig til mennesker, som rejser en sårbar debat, at problemet ikke eksisterer. Det er den sikre vej til enten at tysse en debat ned eller kaste så meget benzin på bålet, at debatten løber af sporet. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
24.09.20, 10:23
Hvor mærkeligt det er at afsky sine egne og sleske for de andre. Lige nu hedder den største hader af Europa Ursula von der Leyen. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
24.09.20, 02:03
USAs anerkendte institution miskrediteres bevidst af Trumpadministrationen Læs mere
Af Louis Jacobsen
23.09.20, 16:06
Når Dansk industri går i kødet på lokalaftalerne i Københavns Lufthavn, er coronaen bare en undskyldning. De gjorde det samme med DSB for et par år tilbage. Læs mere
Af Rune Lund
23.09.20, 11:50
Vores ældre fortjener en værdig alderdom. Derfor skal ældreplejen skal have et løft i den kommende finanslov. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
22.09.20, 22:21
Hvilken mand vil indrømme, at han ligger under for kvindemagt? Og hvad med den kultur, hvor kvinder udnytter mændene og får et karriereløft på grund af evner, der ikke vedrører arbejdet? Debatten må tilbage på sporet. Læs mere