<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hold da op som Dansk Industri rykker på klimadagsordenen. Og flere kommer til. Tak.

I 2006 stiftede Niels Due Jensen Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling i protest mod DI ´s og politikernes nølen. Nu har man lyttet.

Der er meget at have sin optimisme i for øjeblikket. Først besluttede regeringen og dens støttepartier, at udledningen af drivhusgasser skal reduceres med 70 % inden 2030. Og forleden rykkede Dansk Industri så ud med en klar opbakning til den målsætning med en samlet plan for dansk økonomi, som muliggør den grønne omstilling.

Dansk Industris 2030-plan viser, at dansk erhvervsliv har omfavnet klima og miljøproblemerne og besluttet sig for at vise hele verden, at bæredygtighed rimer på både indtjening og øget velstand. Men samtidig får man også det klare indtryk, at det for DI først og fremmest handler om at tage et ansvar for fremtiden og for planeten. FN `s verdensmål, SDG ´erne, er ikke bare fine ord, som klæder enhver leders taler. Nej verdensmålene er stærkt på vej til at blive centrum for erhvervslivets strategier.

Planen anviser, hvorledes vi med nogenlunde kendt teknologi kan nå en CO2 besparelse på 65 %. De sidste 5 % kræver udvikling af ny teknologi, dvs. mere forskning. De kendte teknologier er: Øget energieffektivisering, elbiler, vindmøller, solceller, varmepumper og mere genbrug og genanvendelse, dvs. cirkulær økonomi. Når vil bliver bedre til at genanvende materialer, er CO2-udledningen normalt mindre, end når der bruges jomfruelige råstoffer.

Især energieffektivisering giver meget i CO2-bogen på en relativt billig måde. Allerede nu skaffer energieffektive teknologier arbejde til 45000 mennesker. Det kunne blive endnu flere, hvis vi virkelig satser på f.eks. at gøre bygninger og boliger mere energieffektive.

Selvfølgelig er der også lidt malurt i bægeret. Det står ikke lysende klart, hvordan landbruget f.eks. skal nå den målsætning, som er lagt ind i DI ´s plan. Ligeledes heller ikke, hvordan staten skal skaffe 16 milliarder til investering i klimadelen. Di kunne have foreslået at bruge beskatning som incitamentsredskab: Sænke skatten på arbejde og øge den på CO2 og andre former for miljøbelastning. I det hele taget er der brug for system-ændringer, hvis vi skal i mål, herunder f.eks. – som DI selv foreslår – ensartede nationale regler for behandling af affald.

Finansieringsproblematikken bliver fint adresseret af Pensionskasserne, der har tilkendegivet, at de er parate til at investere 350 milliarder i den grønne omstilling. Man tror næsten ikke sine egne øjne. Ikke så sært at statsministeren er glad for at kunne tage til klimatopmøde i New York. Hun er nok den statsleder, som har allermest at have sin klimaplan i.

Takket været en ambitiøs regering og en progressiv, ansvarlig privat sektor, er Danmark stærkt på vej til at tage den globale grønne førertrøje, hvad er godt både for dansk økonomi og vigtigst: For fremtidens generationer – de millioner af unge, som med rette protesterer verden over.

I 2006 stiftede Grundfos ´s daværende direktør, Niels Due Jensen, Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling i protest mod både Dansk Industri og politikerne, som efter hans opfattelse slet ikke tog klimaproblematikken alvorligt nok.

Nu er skeen taget over i den anden hånd. DI og mange andre har indset, at Niels Due havde ret. I Bjerringbro har de vidst det længe og går foran med syvmileskridt.

Det bliver spændende at se, hvad andre sektorer byder ind med i den kommende tid, f.eks. finanssektoren og transportsektoren. Men også folkeoplysningen og uddannelserne burde komme med en plan for, hvorledes vi sikrer, at alle mennesker oplever de grønne strategier som deres og ikke bare noget, der trækkes ned over hovedet på dem. Der er behov for at inspirere håbet. For bæredygtig dannelse.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Elsebeth Gerner Nielsen (f. 1960) er generalsekretær for Højskolerne. Hun var fra 1994 til 2007 medlem af Folketinget for Radikale Venstre og tjente fra 1998 til 2001 som landets kulturminister og tidligere rektor for Designskolen i Kolding Hun bestrider flere bestyrelsesposter og har gennem tiden gjort sig gældende i en lang række råd og udvalg.
Annonce
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
20.09.20, 19:52
Latter og glæden ved at være sammen med andre er en vigtig ingrediens i livsglæde.   Læs mere
Af Jan E. Jørgensen
20.09.20, 18:01
Den redder liv - og den kan ikke misbruges til overvågning Læs mere
Af Mikael Jalving
19.09.20, 19:00
Det ville være en fordel for alle parter, hvis flere moderne kvinder forstod at stikke en syngende lussing. Læs mere
Af Utku H. Güzel
19.09.20, 14:40
Hvis man ikke allerede vidste det, så er det da i hvert fald blevet klart og tydeligt, at omkring 8000 jøder betyder langt mere, end flere hundredetusinde muslimer tilsammen gør. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
19.09.20, 08:50
RBG opnåede ikonstatus og var inspireret af den ligestilling, hun oplevede i Skandinavien Læs mere
Af Jens Kindberg
18.09.20, 22:56
Hvis man er voksen, skal man have lov til at ryge. Læs mere
Af Marie Høgh
18.09.20, 15:00
Jeg vil godt advare mod alliancen mellem dem, der er krænket på andres vegne, og dem, der bare er sure for en sikkerheds skyld. Læs mere
Af Rune Lund
18.09.20, 12:54
- de taler om ’beskæftigelse’, men mener ’arbejdsudbud’ og asociale reformer Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
17.09.20, 22:24
Er du selv omskåret? Nej, vel. Vidste du, at langt hovedparten af amerikanske mænd er omskåret? At jeg i øvrigt også er det. Og nej, jeg er ikke jøde. Læs mere