Hvorfor er der så mange forskellige tegn på kinesisk?

Kineserne har blandt meget andet opfundet kompas, krudt, papir, bogtryk og trillebøren, men deres skriftsprog indeholder tusindvis af tegn. Er der en forklaring på, hvorfor det kinesiske skriftsprog er så omfangsrigt?

Med venlig hilsen Torben V. Petersen, Nørre Aaby

Newton har talt med Bent Nielsen, lektor i kinesisk sprog og kultur ved Københavns Universitet:

»Den overordnede forskel mellem antallet af tegn i det kinesiske skriftsprog og det danske alfabet ligger i, at det kinesiske skriftsprog ikke er et alfabet. Det betyder, at hvert skrifttegn ikke repræsenterer en lyd, som det gør på dansk, men enten stavelser eller selvstændige ord.

Tæller man alle mulige varianter med, findes der 106.230 forskellige skrifttegn, hvoraf 6-8.000 er almindelige i nutidig kinesisk. Cirka 99 procent af disse skrifttegn består af to elementer: ét element, som angiver udtalen, og ét, som indikerer betydningen. Da talesproget med tiden har udviklet og forandret sig, er den angivne udtale i bedste fald vejledende, og den angivne betydning er også upræcis, idet den blot antyder, inden for hvilken af cirka 200 kategorier ordet befinder sig. Eksempelvis angives, om ordet relaterer sig til følelser, fisk, vand eller lignende brede kategorier. Et lille antal skrifttegn var oprindeligt billeder af ting som sol, træ, hest, men på grund af stilistiske ændringer er det vanskeligt at se i dag.

Der er to primære årsager til, at det umiddelbart omfangsrige skriftsprog er en succes i Kina. Dels er kinesisk et meget lydfattigt sprog, så eksempelvis kan stavelser og ord på standardkinesisk, mandarin, kun ende på en vokal eller konsonantlydene –n og –ng. Det betyder, at anvendelsen af en alfabetskrift vil resultere i mange stavelser og ord, som skrives ens. I et mellemstort kinesisk leksikon er der ca. 200 stavelser eller ord, der udtales yì, og med vores alfabet er det meget svært at skelne mellem disse ord, men på kinesisk skrives alle disse stavelser eller ord med forskellige skrifttegn, og man kan derfor skelne mellem dem. Lydfattigheden i sproget afhjælpes ved, at talesproget gør brug af musikalske toner til at skabe variationer af lydene.

Den anden væsentlige årsag til skriftsprogets succes er af mere politisk karakter. På trods af meget store dialektforskelle kan alle i princippet læse de samme aviser og bøger, idet skrifttegnenes betydning er den samme, uanset hvordan de udtales (ligesom tallene i Vesten). På den måde har det kinesiske skriftsprog været medvirkende til at holde sammen på det store land i mere end et par årtusinder.«