Fortsæt til indhold
Viden

Dyr dør i samme tempo, som da dinoerne forsvandt

Jordens liv dør hurtigere, end du kan nå at sige ’masseuddøen’. Faktisk viser et nyt studie, at vi lige nu står midt i den sjette af slagsen – sidste gang var for 65 millioner år siden, da dinosaurerne blev udryddet.

Andreas Abildlund, Videnskab.dk

For 65 millioner år siden ramte en kæmpemæssig asteroide Jorden i området omkring den nuværende mexicanske by Chicxulub. Nedslaget medførte en så gennemgribende forandring af planetens miljø og klima, at omkring 50 procent af alle dyre-og plantearter uddøde - heriblandt dinosaurerne. Det var femte gang i Jordens historie, at størstedelen af arterne uddøde over kort tid. Perioden kaldes den femte masseuddøen.

Det kan måske virke uvirkeligt, men den periode, vi lever i nu, minder en hel del om dengang. I øjeblikket uddør arterne 100-1.000 gange hurtigere, end hvad der er normaltilstanden.

Det nuværende tempo for arternes uddøen er på højde med de fem andre gange i Jordens historie, hvor 50-90 procent af arterne pludselig forsvandt. Det skriver Videnskab.dk.

Læs også hos Videnskab.dk: Forskere: Vi gør ikke nok for at redde de truede dyr

Et opsamlingsstudie af den nyeste viden på området i tidsskriftet Science viser, at den sjette masseuddøen ikke er en dyster periode, der måske ligger forude. Vi gennemgår den derimod lige nu.

Den sjette masseuddøen er ikke længere bare et skræmmende fremtidsscenarie, forklarer Carsten Rahbek, som er en af de førende danske forskere på området.

»Det er ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt en ny masseuddøen indtræffer. Vi er midt i det. Nu er spørgsmålet i stedet, hvor hurtigt arterne vil uddø, og hvilke konsekvenser det får for økosystemerne og os selv,« siger Carsten Rahbek, professor ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet.

Læs også hos Videnskab.dk: Invasive arter koster kassen

Den vurdering deler professor Jens-Christan Svenning fra Aarhus Universitet.

»Når vi ser på, hvor mange arter der er i kraftig tilbagegang og dermed alvorligt truet af uddøen, bliver det klart, at vi befinder os i det tidlige stadie af den sjette masseuddøen,« siger Jens-Christian Svenning, professor ved Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet.

Tallene taler for sig selv. I løbet af de seneste fire årtier er de forskellige bestande af hvirveldyr - altså dyr med en rygsøjle såsom pattedyr, fugle, fisk, reptiler og padder faldet med 28 procent i gennemsnit. 16-33 procent af alle arter inden for denne gruppe anses nu for at være truet af uddøen.

Læs også hos Videnskab.dk: Iltsvind førte til Jordens første masseuddøen

Berømte dyr som løven, elefanten, næsehornet, leoparden og orangutangen er nogle af de hvirveldyr, som snart vil være fortid, hvis udviklingen fortsætter. Disse prægtige arters bestande svinder så hurtigt ind, at der skal ske noget drastisk, hvis de skal bevares i naturen.

»Store dyr er generelt hårdest ramt. Det skyldes, at de har brug for større arealer for at opretholde en levedygtig bestand, de er mere attraktive at slå ihjel for mennesker og de får få unger,« siger Jens-Christian Svenning.

Læs resten af artiklen, om hvordan vi mennesker er i gang med at jonglere med ’selve grundlaget for vores eksistens’, hos Videnskab.dk.