Derfor har geder og får aflange pupiller

Øjet er et mystisk, uundværligt organ, som evolutionen virkelig har sat sit unikke præg på. For geder og får har det f.eks. udmundet sig i rektangulære pupiller, som hjælper dem med hurtigt at opfatte et rovdyrs tilstedeværelse.

Artiklens øverste billede
Når der er meget lys, vil dyr med runde pupiller være i stand til at se farver med lange bølgelængder. Omvendt vil flere områder af en smal pupil, der lukkes, fortsat være eksponeret. Det betyder, at dyr med rektangulære pupiller kan se farver bedre og skarpere i forskellige lys-intensiteter

Har du nogensinde kigget en ged dybt i øjnene? Så ved du, at den har firkantede pupiller. Det samme gælder får og mange andre ”byttedyr”.

Det skyldes formentlig, at de har brug for at have et stort synsfelt, så de kan opfatte en eventuel trussel – i form af et rovdyr – i det omkringliggende landskab meget hurtigt.

Det skriver Videnskab.dk, hvor du kan læse, hvorfor mennesket er blevet udstyret med runde pupiller.

Øjet er et mystisk, uundværligt organ, forklarer Mikkel Stelvig, som er zoolog i København Zoo.

Hvert levende, seende dyr har et tilpasset syn, som passer til dets særlige behov. Rovdyret har brug for et fokuseret, skarpt syn, mens byttedyret har brug for at kunne se meget og kunne opfatte meget på én gang.

Læs også hos Videnskab.dk: Lys-illusion får pupillen til at trække sig sammen

Mikkel Stelvig fortæller, at pupillen er en central del af øjet. Vi kan nemlig ikke se uden den. Dens funktion er at regulere mængden af lys, som når ind gennem øjet til nethinden.

Derfor er dens størrelse, form og funktion vigtig for, hvad og hvor meget vi kan se.

I meget lys bliver pupillen lille for at hæmme mængden af lys, som kan nå øjet, mens den udvider sig, når der er småt med lys. Den smalle, rektangulære pupil har den evne, at den kan regulere sig selv i meget større grad end den runde pupil.

Der er stor forskel på den åbne og den lukkede pupil hos forskellige dyr. Hos mennesker kan pupillen åbne sig således, at 10 gange så meget lys når nethinden.

Læs også hos Videnskab.dk: Din hjerne ved, hvad dine øjne vil se

Det er helt anderledes med katten: Dens vertikale, smalle pupiller kan udvide sig således, at 135 gange så meget lys når nethinden, i forhold til når pupillen er lukket.

Der er en tydelig tendens til, at dyr med vertikale, smalle pupiller for det meste er rovdyr, som er aktive ved solopgang og -nedgang, eller nattedyr såsom katte, krokodiller, gekkoer, ræve og de frugtspisende lorier.

Disse arter har udviklet sig separat fra hinanden i flere områder i verden. Dette peger på, at den smalle pupil må have en stor evolutionær fordel for samtlige dyr og altså har udgjort en vigtig del af vores udvikling.

Læs også hos Videnskab.dk: Tankelæser-teknologi viser, hvad du har set

»Den runde pupil kom først. Derefter, den rektangulære. Dette tyder på nogle helt konkrete evolutionære fordele ved denne type af pupil,« fortæller Mikkel Stelvig.

Geden har, ligesom mange andre byttedyr, brug for hurtigt at kunne observere et rovdyrs tilstedeværelse. De rektangulære pupiller giver dem den særlige evne til at kunne se 340 grader rundt.

Det vil sige, at de næsten kan se, hvad der sker bag ved dem. Øjnenes placering på siden af hovedet styrker denne evne.

Læs også hos Videnskab.dk: Sådan bliver du fantastisk god til at huske

»Vi ser det, vi har brug for at kunne se. Gederne har helt sikkert et bedre overblik. De er bedre i stand til at se, hvad der foregår rundt om dem i kraft af deres store synsfelt,« forklarer zoologen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.