"Helvede" sluttede for 4 mia. år siden

Forskere har tegnet et nyt verdenskort efter at have undersøgt Jordens "helvedesperiode" nærmere.

Artiklens øverste billede
Forskerne har i forbindelse med deres nye analyser lavet en række illustrationer over, hvordan Jorden blev påvirket af de mange nedslag fra asteroider.

For mellem 4-4,5 milliarder år siden blev Jordens overflade forandret markant som konsekvens af flere kollisioner med gigantiske asteroider. Det foregik i Jordens tidligste tidsperiode, Hadal, og de mange nedslag medførte slutningen på denne æra.

Kendskabet til denne periode er dog så sparsomt, at forskere ikke engang er helt enige om den præcise tidsafgrænsning. Man ved dog, at Jordens overflade bestod af vulkaner og var "helvedes-agtig" - deraf navnet Hadal, der er afledt af Hades, som var underverdenens gud i græsk mytologi.

Svært at finde sten

Nu har et hold internationale forskere undersøgt Jordens spæde barndom nærmere, og resultaterne samt en række nye modeller er publiceret i den seneste udgave af Nature.

"Denne nye model hjælper os med at forklare, hvordan gentagne kollisioner med asteroider kan have begravet Jordens tidligste og ældste klipper," siger Yvonne Pendleton, chef for Solar System Exploration Research Virtual Institute, til nasa.gov.

Dermed er man nærmere en mulig forklaring på, hvorfor det er så svært at finde sten, som er ældre end 3,8 mia. år, hvilket bl.a. er grunden til, at man ved så lidt om denne tid.

Vand fordampede

Forskerne konkluderer desuden, at ingen større områder af Jordens overflade gik fri af de mange nedslag fra asteroider.

"Resultatet af vores arbejde, der har affødt det nye billede af Jorden i Hadal-fasen, viser væsentlige implikationer for muligheden for beboelse," siger dr. Simone Marchi, der forsker i planeter og er ledende forfatter af undersøgelsen, ifølge sciencedaily.com.

De mange nedslag har ikke kun ændret Jordens overflade i kraft af kollisionerne, men sandsynligvis også medført, at havene gentagne gange er fordampet ud i atmosfæren.

Svære levevilkår præger nutiden

Forskningen indikerer også, at livet, som det ser ud i dag, er et resultat af de svære levevilkår under Hadal-fasen.

Simone Marchi forklarer, at nedslagene skete med så tilstrækkeligt lange mellemrum, at der i afgrænsede områder kunne nå at opstå liv, men fordi forholdene var så hårde, måtte enhver form for liv udvikle sig til at modstå høje temperaturer og være i stand til at trives i den dybe undergrund.

Forskerne har benyttet sig af eksisterende viden og data om både Jorden og månen i undersøgelsen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.