Fede mennesker kan blive slanke med genmanipulation

Genmodificerede celler, som kan udskille et 'mæthedshormon', kan i fremtiden blive kuren på den voksende fedme-epidemi, mener professor.

Artiklens øverste billede
Manipuleret DNA kan blive fremtidens slankepille, mener professor.

Fedme er et voksende problem i den vestlige verden, og næsten halvdelen af alle danskere er nu overvægtige. Problemet skyldes ofte, at fede og overvægtige ikke føler sig rigtigt mætte og ender med at overspise.

Det kan dog muligvis afhjælpes med genmodificerede celler, der udskiller mæthedshormon, hvis den enkelte har meget fedt i blodet. Det skriver Videnskab.dk

Ved at bruge de manipulerede gener motiveres folk til at spise mindre, argumenterer den schweiziske professor Martin Fussenegger.

»Cellerne udskiller et hormonstof, der sender et signal op til hjernen om, at personen godt kan stoppe med at spise. På den måde hjælper de modificerede celler med at styre kalorieindtaget, så det holdes til et sundt niveau,« sagde Martin Fussenegger, professor på University of Basel, på Europas største videnskabelige konference, ESOF.

Læs også på Videnskab.dk: Ny rapport: Slankekuren slår ihjel

Martin Fussenegger har i sin forskning redesignet DNA-molekylerne i en streng af menneskeceller, så når fedtniveauet i blodet er for højt, så udsender de genmodificerede celler hormonet pramlitid, der øger mæthedsfornemmelsen hos mus.

Cellerne skal derefter lægges ind i en beskyttende kapselmembran, der så skal indopereres i kroppen, så den er i kontakt med blodbanen. Martin Fussenegger har endnu ikke undersøgt kapslen på mennesker, men musestudier viser tydelige resultater.

»Selvom musene kunne spise lige så meget fed og kalorierig mad, de ville, efter de havde fået kapslen ind i kroppen, så stoppede de med at spise, indtil de nåede et normalt vægtniveau. Cellerne hjalp altså musene med kun at spise de kalorier, de havde brug for, og dermed holde deres vægt nede,« siger Martin Fussenegger.

Læs også på Videnskab.dk: Ti myter om fedme og slankekure

Selvom undersøgelsen er lavet på mus, så vil erfaringerne sandsynligvis også kunne bruges på mennesker.

»Der skal laves en del mere forskning på området, men jeg er slet ikke i tvivl om, at dette vil kunne hjælpe mange af fremtidens overvægtige og fede med at føle sig mere mætte ved en tilpas mængde kalorier og dermed holde vægten på et sundt niveau,« siger Martin Fussenegger.

Vi mennesker er dog også en del mere komplekse end mus, når det kommer til at finde årsagerne til, hvad der får os til at spise. Det er derfor ikke sikkert, at et enkelt hormon kan gøre tricket, konstaterer Hans Bräuner-Osborne, som er professor på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakolog ved Københavns Universitet..

»Vi har endnu ikke fundet et stof, der holder mennesker fra at overspise. Peptid-hormonet GLP-1, der giver en øget mæthedsfølelse, er det bedste lige nu. Det giver et mindre vægttab. Men der er mange mekanismer involveret i vores appetitregulering,« siger Hans Bräuner-Osborne.

Læs også på Videnskab.dk: Fedme: Drop BMI – brug et målebånd

Modificerede celler, der udskiller mæthedshormon, kan måske få folk til spise mindre, og det kan føre til en positiv spiral, vurderer Hans Bräuner-Osborne.

»Modificerede celler vil sikkert kunne have en effekt på mæthedsfølelsen. Om man så kan få nok effekt ud af det i forhold til at regulere folks fødeindtag – det må tiden vise.«

»Men man kan nok få en delvis effekt, og det er måske også godt nok til at få folk ind i en positiv spiral og tabe sig lidt. Og jo mindre man vejer, desto nemmere er det at komme i gang med at dyrke regelmæssig motion,« slutter han.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.