*

Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail
Viden

Aids-epidemi kan ramme Europa

Østeuropæiske narkomaner mangler adgang til behandling, og derfor er antallet af hiv-smittede eksploderet. Nu frygter man, at epidemien kan sprede sig til resten af Europa.

Antallet af hiv-smittede i Østeuropa er eksploderet som følge af landenes forfejlede narkotikapolitik, lyder det fra flere forskere. Epidemien kan sprede sig til resten af kontinentet Arkivfoto: Thomas Borberg

Bekymrede forskere hamrer alarmknappen helt i bund. Omkring 1,4 million borgere i Østeuropa og Centralasien er smittet med hiv, hvilket er en stigning på 250 procent siden 2001. Det skriver Videnskab.dk

Hvis der ikke handles omgående, kan epidemien sprede sig til resten af kontinentet, lyder det alvorlige budskab fra forskere, der deltog i den europæiske videnskabskonference ESOF, der blev afholdt i København i sidste uge.

Læs også på Videnskab.dk: Vil aids være en epidemi i fremtiden?

Ifølge forskerne er hovedårsagen til den ulykkelige udvikling en forfejlet østeuropæisk narkotikapolitik. Regionens stiknarkomaner bliver straffet hårdt, hvis de bliver fanget med små mængder narkotika til eget forbrug, og de har ikke adgang til sterile kanyler eller metadonbehandling.

I stedet for at søge behandling lever narkomanerne derfor i det skjulte, hvor de deles om de sprøjter, de kan få fat i.

»Rusland, og en del andre lande i den russiske indflydelsessfære, tilbyder hverken sterilt udstyr eller metadonbehandling til deres stiknarkomaner. Det har haft den forfærdelige konsekvens, at Østeuropa og Centralasien er den eneste region i verden, hvor antallet af  hiv-smittede stiger,« siger FN’s hiv/aids-diplomat i Østeuropa, Michel Kazatchkine, og pointerer, at krisen bestemt ikke kun er et østeuropæisk anliggende.

»Der er en reel risiko for, at epidemien spreder sig til resten af Europa. Folk fra øst og vest interagerer jo med hinanden som aldrig før,« siger Michel Kazatchkine.

Læs også på Videnskab.dk: Aberne gav os hiv

Andriy Klepikov, adminstrerende direktør i The International HIV/AIDS Alliance i Ukraine, kalder situationen i Østeuropa for en humanitær katastrofe. Han peger på Ruslands hårde retspolitik over for narkomaner som det mest afgørende for den regionale tragedie.

»Narkotikamisbrugere i Rusland har ingen adgang til behandling, og de er jaget vildt af myndighederne. 80 procent af alle hiv-smittede i landet er misbrugere, der er blevet smittet af at dele sprøjter. Det taler vist sit tydelige sprog,« siger Andriy Klepikov og indikerer, at den russiske regerings hårde kurs over for stofmisbrugere til dels skyldes de organiserede kriminelles magt i Kreml.

Læs også på Videnskab.dk: Dansker vil genmanipulere stamceller for at bekæmpe hiv

»Når man tilbyder heroinafhængige metadonbehandling, fravrister man de kriminelle narkotikahandlere enorme summer. Det er jo ikke utænkeligt, at det spiller en rolle i Rusland,« siger Andriy Klepikov.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her