Tjernobyl-ulykken truer stadig

Nedbrydningen af blade i skovbunden er mindsket drastisk pga. radioaktiv stråling fra ulykken på Tjernobyl-kernekraftværket i 1986. Det betyder, at området er fyldt med ekstraordinært store mængder tørre blade forurenet med kræftfremkaldende radioaktivt cæsium-137. En skovbrand i området kan derfor blive enorm pga. de mange blade, og den giftige aske kan også nå til andre lande.

Artiklens øverste billede
Selvom en skovbrand skulle bryde ud, ville det radioaktive materiale formentlig ikke nå Danmark.

Selv om der er gået 28 år siden den store ulykke på Tjernobyl-kernekraftværket i det nuværende Ukraine, udgør radioaktiviteten i området stadig en trussel for omverdenen. Risikoen for, at røg indeholdende radioaktiv aske fra store skovbrande vil ramme Østeuropa og måske dele af Vesteuropa, er endda stigende, viser ny forskning.

Timothy Moussou under arbejdet med at hænge uforurenede blade op i skoven omkring Tjernobyl. Foto: Anders Møller

Den øgede risiko skyldes, at den radioaktive forurening fra Tjernobyl-ulykken har sænket nedbrydningen af eksempelvis blade i de store skovområder omkring ulykkesstedet, hvor mængden af blade i skovbunden derfor øges unormalt meget. Blade og andre plantedele indeholder sundhedsfarligt radioaktivt cæsium-137, der bl.a. øger risikoen for at udvikle kræft. Den danske forsker Anders Møller, der er tilknyttet Laboratoire d'Ecologie, Systématique et Evolution på Université Paris-Sud, har sammen med kollegaen Timothy Mousseau fra University of South Carolina fundet ud af, at den naturlige nedbrydning af planterester i de forurenede område er nedsat med op til 50 pct.

»Det betyder, at laget af knastørt løv er to til tre gange så tykt som i områder med en normal biologisk nedbrydning, og dermed er der tørt materiale nok til at danne grundlag for en gigantisk skovbrand,« siger Anders Møller.

Radioaktiv fare

Ifølge Timothy Mousseau vil en eventuel skovbrand i første omgang udgøre en radioaktiv fare for de brandmænd, der skal slukke brande i de forgiftede løv. Men dermed stopper problemet ikke nødvendigvis.

»Computersimuleringer viser, at der i forbindelse med en stor skovbrand i Tjernobyl-området vil være en målbar spredning af de radioaktive isotoper i bladene. Yderligere undersøgelser skal fastslå, hvor stor risiko er i forhold til kræft og andre sygdomme, men mængden af giftige isotoper taget i betragtning, kan risikoen være signifikant,« mener Timothy Mousseau. Han har sammen med Anders Møller forsket i området i flere end 20 år og besøgt det flere gange.

Det når næppe til Danmark

I Danmark oplyser myndighederne, at lande tæt på Tjernobyl har den største sundhedsmæssige risiko. Faren for at det radioaktive materiale i tilfælde af en skovbrand når til Danmark i sundhedsfarlige mængder er dog lille, vurderer Jeppe Søndergaard Pedersen, der er chef for det danske nukleare beredskab i Beredskabsstyrelsen.

»Man kan godt forestille sig, at et radiologisk uheld, som en stor skovbrand i et område, der er forurenet efter en kernekraftulykke, kan medføre, at der med vinden føres radioaktive stoffer til Danmark, men det vil efter min bedste overbevisning i givet fald blive i mængder, der ikke vil udgøre en risiko for hverken mennesker, dyr eller miljø,« siger Jeppe Søndergaard Pedersen.

Alarmsystem

Skulle en stor skovbrand i Tjernobyl-området sende aske indeholdende radioaktivt cæsium-137 ind over Danmark, vil det blive opdaget, selv i meget små mængder.

»Vi har en række målestationer placeret rundt om i Danmark. Nogle af disse måler i real-tid, så der bliver slået alarm i samme øjeblik, strålingen eller mængden af et bestemt stof overskrider en fastlagt grænse, hvorefter vi kan aktivere det beredskab, der er klart døgnet rundt. Vi har også systemer, hvor luftfiltre opsamler partikler fra luften, eksempelvis cæsium-137, og generelt kan vi spore og måle endog meget små niveauer af de farlige stoffer,« forklarer Jeppe Søndergaard Pedersen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.