Derfor lytter folk ikke til gode argumenter

Selv de bedste argumenter er ikke nok til at overbevise alle mennesker. Vi skal gøre op med forestillingen om rationelle og irrationelle argumenter, siger forsker, hvis model skal testes på sundhedskampagner.

Artiklens øverste billede
Kender du også mennesker, der bare ikke lader sig overbevise af selv de bedste argumenter? Et nyt forskningsprojekt, finansieret af Det Frie Forskningsråd, skal gøre os bedre til at forstå, om folk vil blive overbevist af forskellige argumenter.

Hvorfor bliver folk ved med at ryge eller spise usund mad, når argumenterne for at lade være er så stærke?

Og hvordan kan nogle mennesker tro mere på, hvad religiøse skrifter fortæller os om livets opståen end på videnskabens håndfaste beviser?

Det skal et nyt forskningsprojekt, finansieret af Det Frie Forskningsråd, forsøge at svare på.

Det skriver Videnskab.dk: Derfor preller gode argumenter af på nogle mennesker

For selvom videnskabsmænd nok hiver sig i håret over kreationister og abortmodstandere, som tror mere på Biblens ord end på videnskabelige fakta, så er de sidstnævnte måske slet ikke så irrationelle, som en hardcore videnskabsmand kan synes.

Ifølge forskeren bag projektet, postdoc Jens Koed Madsen fra Birkbeck University, London, forholder mennesker sig nemlig subjektivt helt forskelligt til argumenter, alt efter hvilke overbevisninger de har i forvejen, og derfor skal vi gøre op med forestillingen om, at nogle argumenter altid er mere rationelle end andre.

Rationalitet er ikke regnestykker

»Mange betragter et rationelt argument lidt som et regnestykke, som skal følge en særlig struktur og have nogle særlige beviser for at være gyldigt. Derfor har mange også den forestilling, at hvis bare et argument er godt nok, så vil folk også blive overbevist,« siger Jens Koed Madsen.

Han påpeger, at selvom folk måske ikke overbevises af et, objektivt set, gyldigt argument, så er vi faktisk ret konsistente i vores holdninger, når man bare tager højde for, hvordan vi generelt vurderer argumenter, information og kilder.

Læs også på Videnskab.dk: Jeg har ret, for du er nazist: Ad Hitlerum-argumenter

»Hvis du snakker med en, som siger, at han tror relativt meget på Biblen, så giver det også ret god mening, at vedkommende siger, at abort skal forbydes, selvom det kan være, at der på andre punkter er nogle fejlslutninger et sted i hans argumentation.«

Samme information - forskellig konklusion

Det betyder dog ikke, at kreationisme er en lige så god teori som evolutionsteorien, men det spørgsmål er bare en anden diskussion, som vi ifølge Jens Koed Madsen er nødt til at gemme, hvis vi vil gøre os håb om at overbevise folk, som ser anderledes på kilder og argumenters troværdighed.

»Noget af det, der driver for eksempel mange storpolitiske diskussioner, er, at folk kan kigge på den samme information og komme til helt forskellige konklusioner. Derfor er vi nødt til at forstå, hvordan de personer, vi vil overbevise, vurderer forskellige typer information og kilder.«

Model skal forudsige, om vi bliver overbevist

Til det formål er Jens Koed Madsen i gang med at udvikle en kognitiv psykologisk model, som skal sætte os i stand til at forudsige, i hvor høj grad givne argumenter bider på forskellige mennesker.

Læs også på Videnskab.dk: Hvad er et godt argument?

»Ved at undersøge, hvordan personer forholder sig til forskellige typer argumenter og kilder, kan vi med ret stor sandsynlighed forudsige, i hvilken grad de vil blive overbevist af et givent argument,« siger Jens Koed Madsen.

»Vi har for eksempel udsat nogle forsøgspersoner for nogle argumenter fra kilder med mere eller mindre troværdighed og ekspertise. For eksempel udsagn fra læger og rockstjerner om et lægemiddel,

vi havde fundet på. På baggrund af forsøgspersonernes vurdering af informationen og kilderne kunne vi med ret stor sikkerhed forudsige, hvordan forsøgspersonerne ville reagere på forskellige argumenter.«

Jens Koed Madsen er netop nu ved at færdiggøre en videnskabelig artikel, hvor han på baggrund af forsøgspersonernes vurdering af kilders troværdighed og argumenters oplevede styrke har kunnet forklare en høj procentdel af forskellen på folks reaktion på argumenter.

Læs meget mere om den nye forskning på Videnskab.dk: Derfor preller gode argumenter af på nogle mennesker

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.