Annonce
Viden

Klimahemmelighed blotlagt: Fortidsvejret var anderledes end hidtil troet

Nye analyser af 14.000 år gamle insekter viser, at vejret artede sig helt anderledes i Danmark i den sene istid, end forskerne troede.

Forskere har været i stand til at lave en rekonstruktion af hele senistidens landskab og klima. Det viser sig, at Danmark var et åbent hedelandskab kun bevokset med lave buske og urter. Det mindede lidt om fjeldet i Norge. Foto: Colourbox

Det er ud fra biller som den her, Thanatophilus dispar, at Morten Fischer Mortensen og Geoffrey Lemdahl har kunnet vurdere, hvordan klimaet var i Danmark i den sene istid. Foto: Geoffrey Lemdahl/Videnskab.dk
Insekter, der fløj rundt i istidens Danmark for mere end 14.000 år siden, kan stadig sladre om datidens forhold.

Forskere har tidligere troet, at vintrene var varmere i Danmark efter den sidste istid, men insekter gravet op af et mosehul ved Slotseng i Sønderjylland afslører nu, at vejret var lidt som en kummefryser, der i de koldeste måneder kunne byde på gennemsnitstemperaturer ned til –17 grader.

Det skriver Videnskab.dk, hvor du kan læse, hvad det nye fund betyder for vores forståelse af Danmarks fortidsvejr.

Det kolde og tørre vejr har betydet, at skovområderne først skød frem langt senere end tidligere antaget, kunne Videnskab.dk fortælle tidligere på året.

Læs også: Overraskende nyt om Danmarks fortidige skove

»Vi har for første gang været i stand til at lave en rekonstruktion af hele senistidens landskab og klima. Det viser sig, at Danmark var et åbent hedelandskab kun bevokset med lave buske og urter. Det mindede lidt om fjeldet i Norge,« siger museumsinspektør på Nationalmuseet og forsker Morten Fischer Mortensen, der har ledet de naturvidenskabelige undersøgelser fra Slotseng.

Nu har Morten Fischer Mortensen og den svenske professor Geoffrey Lemdahl lavet nye analyser af fortidsinsekterne, der meget præcist viser, hvordan klimaet og landskabet var for 14.000 år siden.

Læs også hos Videnskab.dk: Kæmpe udgravning afslører fund fra fem tidsaldre

»Til forskel fra planter, der spredes langsomt, så indfinder mange insekter sig hurtigt, så snart temperaturforholdene er gunstige. Derfor fungerer de som gode indikatorer på, hvordan klimaet har været,« siger Morten Fischer Mortensen.

De nye undersøgelser er for nylig publiceret i det videnskabelige tidsskrift Quaternary International.

Fundet af insekterne i mosehullet begejstrer ikke kun biolog Morten Fischer Mortensen, men også postdoc Astrid Schmidt, der ser dem som en ny brik i vores viden om fortiden.

Læs også hos Videnskab.dk: Dansk pollen afslører ny mellemistid

»Med disse nye resultater fra Slotseng falder den sidste brik på plads. Den viser, hvordan Danmark har været koldere end for eksempel det sydlige Storbritannien, men varmere end det sydlige Sverige. Derudover er det interessant, at klimaforholdene i Danmark mindede så meget om forholdene i et område i Schweiz,« siger Astrid Schmidt, postdoc ved center for is og klima på Niels Bohr Institutet, der ikke har været en del af udgravningen og undersøgelsen.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Viden
Annonce
Modtag Videnskab.dk's nyhedsbrev Tilmeld
Flere nyheder på Videnskab.dk
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her