Gammelmands-sukkersyge er blevet allemandseje

I dag er gammelmands-sukkersyge – type 2-diabetes – ikke længere forbeholdt gamle mænd. Nu opgraderes behandlingen af diabetikere med en ny og billig teknik.

Artiklens øverste billede
Gammelmands-sukkersyge er ikke længere forbeholdt gamle mænd eller overvægtige.

Gammelmands-sukkersyge er ikke længere forbeholdt gamle mænd eller overvægtige fjernsynskartofler. I dag passer betegnelsen type 2-sukkersyge bedre på lidelsen, da den også rammer kvinder, børn og tynde mennesker.

Men for fremtiden skal vi måske rette os efter helt nye betegnelser, da type 2-diabetes i virkeligheden dækker over mange forskellige sygdomme, selv om det som udgangspunkt behandles som én.

Men det burde man ikke, da det koster tusindvis af danskere den rette behandling, og for mange kan det betyde alvorlige følgesygdomme, som amputation, nyresvigt eller hjerte-kar-sygdomme. Det skriver Videnskab.dk, hvor du kan læse alt om den nye teknik, som skal forbedre behandlingen for tusindvis af diabetikere:

Det er filosofien bag en ny teknik til at bestemme sjældne former for arvelig sukkersyge MODY (Maturity Onset Diabetes of the Young), der ligner klassisk type 2-diabetes, men i virkeligheden er en helt anden form for sukkersyge.

Teknikken er udviklet af DD2, Dansk Center for Strategisk Forskning i Type 2-diabetes, og Københavns Universitet i samarbejde med teknologivirksomheden BGI.

Læs også hos Videnskab.dk: Ny diabetes-pille giver vægttab på 15 procent

»Mange diabetespatienter bliver puttet i nogle diagnostiske kasser, og en lille del får en forkert behandling. Vi vil tro, det er 1-2 pct. af alle dem med type 2-sukkersyge, der har MODY, hvilket svarer til mellem 2.000 og 5.000 patienter i Danmark. De behandles som type 2-diabetikere, men responderer dårligt på behandlingen, så de burde behandles anderledes. Med den nye teknik kan vi ud fra en dna-profil diagnosticere billigere og behandle bedre«, siger læge og professor ved Københavns Universitet, Torben Hansen, som også leder forskningsprojektet for DD2.

Med den nye diagnoseteknik, en tværfaglig kraftpræstation, der kombinerer chipteknologi med genaflæsningsteknologi, kommer diagnosticeringen til at koste omkring en tiendedel af den nuværende pris.

Læs også hos Videnskab.dk: Mutant-gen beskytter mod type 2-diabetes

I dag koster det 18.000 kr. at screene for MODY-diabetes, mens den nye teknologi kan gøre det for omkring 2.000 kr., ifølge Torben Hansens beregninger.

»Det bliver i hvert fald meget, meget billigere. Så billigt, at det begynder at blive relevant at introducere metoden som en generel screening for alle type 2-diabetikere,« siger Torben Hansen.

Læs også hos Videnskab.dk: Tynde og sunde kan også få type 2-diabetes

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.