Christiania: Hvem ejer reelt det, vi alle ejer?

Hvem bestemmer, hvad der skal ske med en offentlig park, som vi alle sammen føler et eller andet ejerskab af? Eller et ungdomshus - eller Christiania for den sags skyld?

Artiklens øverste billede
Mange christianitter vil sige, at Christiania tilhører dem, selvom det juridisk ejes af nogle andre. Gruppen mener altså, at fællesskabet har ret til at bruge området, og at dette overtrumfer den private ejendomsret.

Hvis du for nylig har fået stjålet din telefon eller din cykel, så tvivler du måske lidt på, hvor udbredt respekten for den private ejendomsret er.

Ejendomsretten er nemlig den, der burde fortælle tyveknægten, at han skulle holde nallerne fra din cykel. Men så simpelt er det ikke altid, når vi kæmper om de fælles goder i vores samfund.

Når en offentlig park for eksempel pludselig skal laves om til en parkeringsplads, så mener mange, at der er andre hensyn, der trumfer kommunens skøder. Nogenlunde samme historie lyder, når et ungdomshus skal ryddes, eller en bydel som Christianias fremtid skal diskuteres.

Nyt forskningsprojekt

Men hvordan kan man egentlig gøre krav på at bruge eller bestemme over, det vi allesammen ejer? Det skal et nyt forskningsprojekt undersøge. Læs meget mere om, hvordan den private ejendomsret kommer til kort, når det gælder Christianias fremtid, hos Videnskab.dk.

»Hvis du spørger folk, hvad ejendomsret er, så vil de fleste sige, at det er den enkeltes eksklusive ret til at bruge en ting,« siger lektor Mikkel Thorup fra Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet til Videnskab.dk.

»Vores telefon og vores vanter tilhører naturligvis os selv, og vi er heller ikke interesserede i, hvem der ejer husene i et villakvarter. Det er ikke fælles gods, som bare kan cirkulere blandt folk - vi bestemmer selv, hvad vi vil gøre med det.«

Læs også hos Videnskab.dk: Hvem ejer statsgælden?

»Men i det offentlige rum er der en lang række ting, som på den ene side er privat eller offentligt ejet, men på den anden side opfattes som noget fælles, som vi alle sammen har ret til. Man har for eksempel lov til at færdes på private stier, i skove eller til at få adgang til stranden,« siger Mikkel Thorup.

En del af fællesskabet

»Selvom vi normalt ikke sætter spørgsmålstegn ved den private ejendomsret, så begynder folk pludselig at gøre krav på retten til at bruge et område, de ikke ejer, når et fælles område som for eksempel en park, som de har været vant til at bruge på en særlig måde, pludselig skal asfalteres, så biler kan overtage pladsen.«

Læs også hos Videnskab.dk: Kan jeg købe Island for en slik?

Men her kan vi ikke bare påkalde os den private ejendomsret, som vi ville gøre, hvis nogen nuppede vores cykel.

»Vi har jo ikke juridisk ejendomsret til området, men vi mener alligevel, at det tilhører fællesskabet, og at der ikke skal bygges en parkeringsplads. Vi er altså nødt til at trække på en alternativ forestilling om ejendomsret.«

»På den måde er der nogle alternative ejendomsforestillinger, som først bliver tydelige for os, når vi føler os krænket, og så hævder vi fællesskabets ret til området. Vi siger for eksempel, at det altid har været åbent for kvarterets børn, at der har vi altid kunnet lufte vores hund, eller der har vi altid haft adgang til stranden. Vi synes, at fællesskabet har vundet hævd på det, og det, mener man, trumfer det private krav på området, som vi ellers altid anser som naturgivent.«

Læs også hos Videnskab.dk: Vi ryger lige så meget hash som i Christianias storhedstid

I forbindelse med det arabiske forår og finanskrisens efterdønninger er gaderne i verdens byer i stigende grad blevet inddraget til politiske spørgsmål, og det gør ifølge Mikkel Thorup netop spørgsmålet om ejerskabet over det fælles særligt aktuelt.

Men vi behøver ikke gå til Tahrir-pladsen for at finde eksempler på kampen om det fælles rum.

Spørgsmålet om den private ejendomsret over for fællesskabets ret til dele af vores byer har især været diskuteret i forbindelse med kampen om Christianias fremtid og rydningen af ungdomshuset på Jagtvej i København.

Mikkel Thorup skal da også netop kigge nærmere på, hvordan de forskellige aktører i disse konflikter har forsøgt at legitimere deres krav på områderne.

Læs også hos Videnskab.dk: Hash giver varige skader i hjernen

 

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen