Kræftundersøgelse: Mammografi er nyttesløst

Los Angeles

Årlige mammografier - undersøgelse af brysterne ved anvendelse af røntgenstråler – reducerer ikke risikoen for kræftdødsfald.

Det fastslår canadiske forskere i forbindelse med en stor undersøgelse, som netop er publiceret i British Medical Journey (BMJ).

Mammografi er undersøgelse af brysterne ved anvendelse af røntgenstråler, der på film kan frembringe et detaljeret billede af brystets kirtelstruktur, fedt og bindevæv.

Samme dødsrate

Undersøgelsen kan afsløre eller give mistanke om brystkræft, før der er en følelig knude, men undersøgelsen er behæftet med en vis usikkerhed.

Den canadiske kræftundersøgelse omfatter hele 90.000 kvinder i alderen 40 til 59 år, som er blevet fulgt over en periode på 25 år, og konklusionen vil sikkert vække opsigt:

Kvinder, som screenes med denne specielle form for røntgenundersøgelse af brystet, har stort set den samme risiko for at dø af brystkræft som kvinder, der ikke undersøges.

Forskere: Metoden skal revurderes

Ud af de 44.925 kvinder, der rutinemæssigt blev undersøgt med mammografi, endte 500 med at dø af brystkræft.

Ud af 44.910 kvinder, som ikke blev undersøgt med denne metode, endte 505 med at dø af brystkræft.

Det er med andre ord ligeså effektivt selv at undersøge sine bryster for knuder regelmæssigt, lyder meldingen.

”Rationalet bag mammografi-screening bør derfor hurtigst muligt revurderes af de politiske beslutningstagere,” skriver forskerne i BMJ-artiklen.

Tvivl om virkning

En af undersøgelsens forskere, professor Anthony Miller fra University of Toronto, siger følgende:

”De fleste brystkræfttilfælde kan påvises ved mammografi, men om det er gavnligt eller ej, er nu blevet mere omstridt.”

Forskerne hævder endvidere, at de potentielle fordele ved mammografi opvejes af de skadesvirkninger, som metoden afstedkommer.

Overdiagnosticering og overbehandling

Meget tyder nemlig på, at metoden kan føre til overdiagnosticering og overbehandling.

I forbindelse med brystkræft kan overbehandling være ret så indgribende i form af strålebehandling og fjernelse af brystet.

Den nye undersøgelse viser nemlig, at godt 22 pct. af brystkræfttilfældene opdaget med mammografi hører til i den kategori, som forskere kalder overdiagnosticering.

Flere forbehold

Her er der tale om, at lægerne finder knuder, som alligevel ikke udløser sygdommen, og som derfor alligevel ikke ville have forkortet kvindens livsforløb, hvis hun ikke var blevet undersøgt og behandlet.

Undersøgelsens resultater har vakt stor opsigt i amerikanske medier, men flere kræftforskere har en række forbehold.

Flere anfører blandt andet, at undersøgelsen blev indledt på et tidspunkt, hvor mammografi-screeningen ikke var ligeså sofistikeret som i dag.

Mindre vigtigt

Professor Anthony Miller fremfører omvendt, at de fleste undersøgelser af mammografiens gavnlige virkning blev gennemført, før de mange moderne behandlingsformer blev tilgængelige.

”Hvis du bliver bedre i stand til at helbrede kræft ved behandling, uanset hvilken fase, der er tale om, så spiller screeningen en mindre rolle. Når behandlingen forbedres, bidrager screeningen med mindre og mindre,” siger han.

Screening i Danmark

Som i en lang række andre lande har også Danmark indført mammografiscreening.

Der er tale om et tilbud til kvinder mellem 50 og 69 år, som automatisk kontaktes og tilbydes mammografi hvert andet år.

Initiativet bygger på blandt andet på tidligere undersøgelser, der indikerer, at man i screeningsgruppen kan reducere dødeligheden med ca. 25 procent.